Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Saras dagbog

Saras dagbog #3: Hjemløs på Rodeo Drive

Efter en tårevædet afsked, en flyvetur med alt for meget bagage og en semi-hård ankomst er vi så småt ved at være landet i L.A., hvor vi lægger ud med en fashionabel adresse, inden virkeligheden bliver en anden.

KLUMME: Det kan godt være, vi ikke har noget sted at bo endnu, men med midlertidig adresse på Rodeo Drive i et hus på størrelse med en mindre dansk folkeskole, burde der ikke være så meget at klage over. Mine gode venner har udover den fornemme beliggenhed overladt os små 10 værelser og 4 badeværelser til fri afbenyttelse, mens de er bortrejst. I den grad noget andet, end den toværelses, vi nok selv ender med at bo i, når jeg forhåbentlig inden alt for længe finder noget herovre.


Min søde mor, pigerne og jeg, inden vi alle sammen brød hulkende sammen i lufthavnsterminalen.

LÆS OGSÅ: Saras dagbog 1: Derfor flytter jeg til Los Angeles med mine to børn

Afmålt modtagelse
Efter at have været alene med ungerne i snart fire år og haft en deleordning, der i det daglige har heddet 14-0, virker det store hus her i hjertet af Beverly Hills nu rungende tomt, når pigerne er sammen med deres far.
Det har været en smule hårdt at se ham, og mest af alt har det virket som om, at han ikke rigtig har troet på, vi nogensinde kom over, og de første par dage var han temmelig afmålt. Det er blevet noget bedre, men jeg kan godt mærke, vi er på usikker grund. Hvor jeg synes, det er aldeles vidunderligt at være sammen alle fire, om end svært ikke at kunne nå ham, trækker han helt klart i den anden retning. Det bliver, ganske som forventet, nok noget af det sværeste ved det her projekt. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke er nået så langt, at jeg har mandet mig op til at køre forbi vores gamle hus, hvor han jo nu bor med sin nye kæreste og hendes datter. Det varer nok liiige lidt endnu. En dag ad gangen...



Ting, der er dejlige at se igen: Palmetræer mod en skyfri himmel, simpel, men velsmagende mexi-mad, et overvældende udbud af glutenfri menuer og varer (yes, jeg er allergisk) og frisk frugt alle steder.

Los Angeles' barske bagside
De sidste par dage har han dog tålmodigt hjulpet mig med at kigge på biler, og det har været en kæmpe hjælp. I går kørte vi fra den ene ende af byen til den anden, igennem de mest smadrede områder, hvor der lå autoværksteder, bilforhandlere og skrotsamlere kilometer efter kilometer, og vi var ikke altid sikre på, det var det bedste sted at stige ud af bilen med et par unger på slæb. De fik sig nu et virkeligheds-tjek og så et tiltrængt glimt af byens bagside. Som 14-årige Anna sagde, havde hun aldrig set hjemløse på den måde. Langs en jernbanestrækning havde hundredevis af mennesker bygget deres hjem ud af papkasser, telte og presenninger. Det var et hårdt syn, og den paradoksale amerikanske ulighed er nok også en af de voldsomme kontraster, jeg selv havde fortrængt efter bare at svanse rundt i Beverly Hills den første uge.

LÆS OGSÅ: Saras dagbog 2: Flot budget. Der ikke hænger sammen

Privatfly til damerne
Tilbage til bil-shopperiet. Efter at have kigget på et utal af biler, der alligevel ikke var noget, kørte vi tilfældigvis forbi en bilsælger, der havde en kæmpe flyder af en Mercedes stående. 10 år gammel og med nogle kilometer bag sig, kostede den stort set det samme som min elskede Fiat 500 hjemme i København.
Efter lange forhandlinger – ikke mindst med mig selv, fordi den lå lige i overkanten af mit budget (eller for at være ærlig, ret meget uden for) – endte jeg med at lave en handel med den sympatiske sælger, der påstod, han gik ned i pris, fordi jeg var ny i byen og enlig mor. Jeg åd det hele råt, kørte til pigernes store jubel kortet igennem og voilá – nu har vi en bil. Den går allerede under navnet "the airplane", fordi den mest af alt ligner et fly inden i, og den er sikkert meget dyrere i benzin end alt muligt andet fornuftigt og mindre. Men jeg kan mærke, jeg bliver glad for den. Og den bliver god at fragte ting i, når vi får et sted at bo og skal 28 gange i Ikea eller laver uimodståelige fund på diverse loppemarkeder. Går alt helt galt kan vi vel også slå et par sæder ned og bo i den.


Den nye bil – eller the airplane – som den hvide flyder allerede er blevet døbt af pigerne. Hvis jeg ser mindre glad ud end dem, er det fordi, det sjovt nok er mig, der stod for at betale.

Godt med reggae og vilde typer
Alt har nu ikke kun stået i praktikkens tegn her den første uge. Jeg har selvfølgelig også været social med min værtsfamilie, inden de rejste afsted, og allerede på andendagen hev de mig til reggae-night i Hollywood Bowl. Jeg prøvede ellers gevaldigt at sno mig udenom med henvisning til mit voldsomme jetlag, men det endte faktisk med at blive en stor oplevelse. Folk kom i alle farver og størrelser, men fælles var, at de vuggede med hofterne og smilede til op over ørerne, mens hashtågerne lå tungt over den smukke, udendørs arena.

I det hele taget har jeg glemt, hvor mange sjove, skæve typer, man kan støde ind i herovre på en helt almindelig dag. Især tabte jeg forleden kæben, da jeg mødte en kvindelig diamanthandler fra den absolut bedre overklasse, der iklædt Valentino-sko og elegant hvidt fra top til tå, fortalte om hendes nylige oplevelse med det hypede "natur-drug", ayahuasca. Efter at hun nøje beskrev, hvordan hun havde ligget syg et lille døgn ude i ørkenen, hvor seancen fandt sted, var hendes konklusion, at hun var blevet genfødt, og at "Moder ayahuasca" var hendes nye gudinde. Det hallucinerende middel, der i sin tid blev skabt af indianerstammer, havde simpelthen gjort hende til et nyt menneske. Det tog vitterlig noget tid, før jeg kunne få kæbepartiet på plads igen.


Det var en stor oplevelse at blive taget med til reggae night i Hollywood Bowl. Kombinationen af jetlag, hashtåger og reggae viste sig at være aldeles udmærket.

Alt i alt skal jeg lige genvænnes til diversiteten og folks til tider overraskende åbenhed. Men jeg er vild med, at det er muligt at møde alverdens, vilde mennesker og at blive overrasket på den måde. Få rykket lidt ved de kasser, jeg selv kan være så hurtig til at sætte folk i.

En anden ting, jeg også lige skal vænne mig til er, at stramme yoga-bukser altså godt kan være heldags-outfit. Før det sker for mit vedkommende, kræver det dog nok lige et par timers yoga eller hundrede.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du tegne en skilsmisseforsikring

LÆS OGSÅ: Hvornår er det rigtigt at blive skilt?

LÆS OGSÅ: 3 råd, der skaber mere kærlig og respektfuld kommunikation i dit parforhold

Saras dagbog

Mange familier tager på eventyr og slår sig ned ude i den store verden. Men hvordan er det som enlig mor at flytte til Los Angeles, hvor der venter en ex-mand og et nyt liv, der skal bygges op igen? Vi følger journalisten Sara på hendes rejse tilbage til L.A. med sine to børn og bagagen fuld af tvivl, spænding og en lille smule frygt for, hvordan det hele skal gå.

Se, hvad vi ellers skriver om: Saras blog og Skilsmisse