Sofie Lassen-Kahlke om krise: ”Det ramte mig for alvor en dag i svømmehallen”

Da Sofie Lassen-Kahlke blev mor for tredje gang som 40-årig, blev hun slået ud af kurs.

Det mærkede hun for alvor en dag i svømmehallen, hvor hun følte sig alt andet end voksen.

Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden:

”For to år siden blev jeg mor for tredje gang, og det startede et mylder af tanker i mig: Hvad er lykken? Hvem vil jeg selv være? Hvad er det egentligt for et liv, jeg vil leve? Der var alle de her eksistentielle spørgsmål, der bare begyndte at hvirvle rundt i mit hoved. De ramte mig for alvor en dag, jeg sad i svømmehallen – svedende i en stor kunstig leopardpels og med våde bukser – og så min datter svømme. Min mor havde siddet præcis der i den hal og set på mig, da jeg var på min datters alder. Men jeg følte mig overhovedet ikke voksen. Jeg følte mig som et stort forvirret rod. Og det slog mig ud. Jeg blev misundelig på min datter og længtes efter min egen barndom. Sofaen i stuen, Anne Linnet-sangene fra højtaleren, sorgløsheden. Og så begyndte jeg at græde. Lige der i hallen. Store, tunge tårer,” siger hun i interviewet og fortsætter:

”Da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at skrive, fordi jeg havde brug for det, men også fordi jeg havde en meget klar fornemmelse af, at det, jeg mærkede, var noget, andre også mærkede. Jeg tror, det er et vilkår ved livet. De fleste af os rammes bare af tvivl, af spørgsmål og af forvirring. Og jeg tror, at vi har godt af at tale med hinanden om det og få lov til at se gennem sprækkerne i hinandens liv og ind på alt det uperfekte, som vi selvfølgelig rummer, men som vi har super-svært ved at vise frem.”

”Det er en kæmpe løgn”

Skriveprocessen førte til bogen ”Ramt – 39 historier om at blive 40”, hvor Sofie Lassen-Kahlke deler ud af personlige hverdagsfortællinger og blandt andet dykker ned i livet i 40’erne og alt hvad det indebærer af forventninger og frustrationer.

For 42-årige Sofie Lassen-Kahlke vil gerne nå det hele og kan til tider føle sig helt uundværlig som mor – også selvom hun godt ved, at virkeligheden ikke ser sådan ud:

”Jeg vil gerne følge mine børn i skole og i vuggestue. Og til og fra svømning og bold og gymnastik. Jeg vil gerne være der i deres liv hele tiden. Tilgængelig og på hug i børnehøjde. Jeg vil gerne lave mad og bage bananbrød. Så jeg har tusinde bolde i gang på samme tid, og det bliver fuldstændigt overvældende og kaotisk nogle gange. Tit i virkeligheden. Alligevel har jeg den her idé om, at det er mig, der skal det hele. Og nok også kun er mig, der kan det hele. At jeg er fuldstændig uundværlig som mor. Det er en løgn. Det er en kæmpe løgn, faktisk. For når jeg er væk på arbejde og ikke kan stå i spidsen for menageriet i et par dage, så tager min mand jo over. Gnidningsfrit og uden hektisk åndedræt. Han får bare tingene til at køre. Det ser ligefrem let ud,” siger hun og fortsætter:

”Men han er også sådan en, der ikke overtænker ting. Han køber ind, når vi skal have noget at spise. Og henter brænde, når vi fryser. Jeg tænker alt igennem, vender og drejer og analyserer det. Jeg kan godt se, det er lidt håbløst, men jeg ved egentlig ikke, om jeg vil have det anderledes. For jeg vil jo gerne det hele! Og alting går ikke altid op. Og det er også ok. Én ting, jeg dog er blevet bedre til, er at give fortabt. Nogle gange kommer man bare ikke ud ad døren til tiden eller til det arrangement, man har lovet at møde op til med sig selv, mand og tre børn. Nogle gange må man bare opgive alle de planer, man har lagt. Og så tilgive sig selv for det.”

Læs resten af interviewet med Sofie Lassen-Kahlke i denne uges Hendes Verden, hvor hun fortæller mere om sit familieliv og løfter sløret for, hvad hendes største ambitioner som mor er.