Sofie Torp
Foto: Nicolai Lorenzen Sofie Torp er 31 år og skuespiller. Hun er kendt fra bl.a. ”Ser du månen, Daniel” og ”Julefeber”, og er aktuel i den kommende film ”Marco Effekten”. Hun bor i København med sin datter Olga på 1 år, som hun har med vennen Sargun Oshana, der er direktør Teater Grob.

"Jeg har meget svært ved at bevare mine saglige argumenter, for jeg går direkte i følelserne"

Skuespiller Sofie Torp om at blive mor, om rummelighed og om at savne omfavnelser og kultur.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Det er så kliché, men det er at være blevet mor. Det er en ændring helt lavpraktisk, men også følelsesmæssigt. Livet bliver på en måde udvidet og mere sårbart. Det er ikke længere bare én selv, der kan rammes, men det, man elsker allermest, kan også blive ramt. Éns gamle prioriteringer bliver lige pludselig udstillet lidt, man spørger sig selv, hvorfor gør jeg egentlig det her, og hvad er det egentlig, jeg gerne vil? Samtidig med der vælter et barn ud i armene på én, vælter der også en masse store spørgsmål ud.

Hvad er den største ros, du har fået?

– Jeg ved ikke, om det er den største ros nogensinde, men for nylig fik jeg ros for min mad, som jeg havde lavet til min familie fra Jylland. Jeg laver aldrig mad, men så tog jeg mig virkelig sammen og lavede en middag. Det var kæmpestort for mig, og jeg var ude at købe ind og googlede mig til alle mulige ting, og der gik helt sport i den for mig. De blev så overraskede, for de var sikre på, at jeg – som altid – var ved at finde noget på Wolt. Jeg kunne virkelig mærke, at det betød noget for dem.

LÆS OGSÅ: Sofie Carsten Nielsen om at blive formand under #MeToo: ”Der var aftener, hvor jeg tudede”

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?

– Mange emner, men de emner, der virkelig rammer mine følelser, er helt klart racisme- og flygtningedebatten. Jeg har meget svært ved at bevare mine saglige argumenter, for jeg går direkte i følelserne. Jeg mener, vi bør være rummelige og hjælpe, og jeg har svært ved at have en politisk samtale om de emner, fordi jeg har svært ved at forstå, at man politisk kan have det anderledes end mig. Det er ikke så galt på andre punkter. Det er nok, fordi det direkte handler om mennesker, der er dårligt stillet og har meget kæmpe med.

Hvad interesserer dig i øjeblikket?

– Familiekonstellationer og familieliv i forskellige former. Jeg er interesseret i andres måde at leve på, og hvordan de får deres liv til at hænge sammen. I øjeblikket interesserer det mig, hvordan man er en arbejdende kvinde og god mor på en måde, hvor man føler sig balanceret i det, for dét, synes jeg, er svært lige nu, og jeg har mange snakke med mine venner, kollegaer og familie om netop dét. For hvordan gør man uden at være utilstrækkelig alle steder? Jeg er kommet frem til, at det ikke kan skilles ad, for jeg kan jo ikke være en god mor, uden jeg er forløst og bliver udfordret.

Hvad har du især lært af at blive mor?

– Jeg har lært yderlighederne i min egen person at kende. Både at jeg kan klare mere, end jeg troede, men også hvor sårbar, hidsig og utålmodig jeg kan være. Alt bliver bare forstærket. At få et barn er både det mest poetiske og filosofiske, og på samme tid bare helt lavpraktisk, for eksempel når man skal regne på, hvor mange bleer man skal bruge, eller hvordan man laver en mos. Det er så absurd, for det skifter hele tiden.

LÆS OGSÅ: "Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg pludselig blev ramt af kærestesorger"

Hvad er det vigtigste, du vil lære din datter?

– Det er nok noget så klichéagtigt som næstekærlighed og rummelighed både over for andre, men også over for hende selv. Det er en vild opgave at have et menneske, man kan præge. Man har virkelig chancen for at lave et fedt menneske – selvom hun selvfølgelig også er sin egen.

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?

– Jeg tror, 20'erne var helt fantastiske. Jeg gad godt prøve at leve i den tid med lange cigaretrør og jazzklubber. Men jeg har også et romantisk billede af det, og lige nu drømmer jeg mig måske mere et årti frem, hvor corona-pandemien forhåbentlig er ovre. Jeg synes virkelig, det begynder at være hårdt nu, og jeg kan mærke, at jeg mangler mennesker, omfavnelser og kultur.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Livsstil og Kvinder du skal kende