Lillesøster
SPONSORERET indhold

Tina er lillesøster: “Det er svært at bryde ud af rollen som den lille pige”

Der findes mange myter om, hvordan det er at være den yngste, mellemste og ældste i børneflokken. Og de holder faktisk ofte vand. Mød Tina, der er lillesøster.

Af: Sofie Winther Askgaard og Louise Taarnhøj Foto: Trine Bukh
23. mar. 2017 | Livsstil | Hendes Verden

Jan gik den direkte vej fra uddannelse til fast job og fik børn, hus og bil. Flemming gik næsten lige så direkte, bare i Australien. Og så er der lillesøster Tina. Hun er 41 år og begyndt at studere igen. Hun har drømt om at blive designer, børnelæge og hestepasser. Været backpacker, studeret drama og arbejdet som bartender.

– Jeg har været mere eksperimenterende end mine brødre. De er født i 1960'erne, så der har nok også på grund af tiden været andre forventninger til dem end mig, som er født i 1970'erne, hvor man var mere afslappet, fortæller Tina.

– Der var ikke så meget forældreovervågning, og jeg fik lov til at prøve flere ting af. Det var vigtigt for mine forældre, at vi klarede os godt, men jeg fik lov til ikke at vælge den "direkte vej".

LÆS OGSÅ: Se hvordan Signe brød tabu om ensomhed: "Folk var meget rummelige omkring det"

Ville være som brødre

Der blev samtidig passet godt på Tina, især af den ældste bror, Jan, som har været vældig beskyttende.

– Der er 15 år mellem os, så han var som en ekstra forælder, og jeg blev passet hjemme hos ham og hans kæreste, fortæller hun.

– For Flemming var jeg mest en irriterende lillesøster, men vi fik senere et tæt forhold, og jeg har boet hos ham i et år i Australien, forsætter Tina, der tog en handelsuddannelse i sin stræben efter at leve op til brødrene.

Men det var ikke noget for hende.

– Det var som en spændetrøje, og det gik op for mig, at jeg måtte acceptere, at jeg ikke er som dem. Jeg søgte væk fra Midtfyn, til København, hvor jeg kunne være mig selv og finde ud af, hvad jeg ville, forklarer Tina, der mener, at friheden til at følge sine egne veje er fulgt med hende i både familie- og arbejdsliv.

– Jeg har ikke haft travlt, og der har været masser af omveje. Jeg fik også børn sent i forhold til mine brødre. Og bliver ved med at uddanne mig og lede videre efter den rette hylde. Måske bliver jeg aldrig færdig.

LÆS OGSÅ: Anna er mellembarn: “Jeg er både den vilde lillesøster og den beskyttende storesøster”

Vristede sig fri

Tina var en nem teenager, for hun ville vise sine forældre, at hun også var blevet stor og kunne opføre sig voksent. Alligevel var det svært at bryde ud af rollen som "den lille".

– Vi har haft prædefinerede roller med Jan som den ældste og ansvarlige og mig som den lille, der kan slippe af sted med det meste, men ikke bliver taget alvorligt, siger Tina.

– Mor døde, da jeg var i tyverne, og så skulle jeg pludselig være voksen, men samtidig blev der taget beslutninger hen over mit hoved.

Faktisk så meget, at Tina igennem et par år ikke havde kontakt til sin yngste storebror, fordi hun syntes, at han behandlede hende for meget som den lille.

– Det var min måde at vriste mig fri på. Jeg vil ikke være hende, der ikke har styr på noget og skal passes ekstra på. Det er blevet bedre, efter at jeg selv har fået børn. For nu kan de jo se, at jeg er voksen ligesom dem.

LÆS OGSÅ: ”Her er mine bedste råd til forældre med et barn i krise”

LÆS OGSÅ: "Min bror døde pludseligt i 2014, og min verden styrtede sammen i et kaos af smerte, savn, sorg, frustration og magtesløshed"

LÆS OGSÅ: Derfor deler vi sårbare ting på Facebook