For nylig var jeg til en fødselsdag, hvor der var rigtig mange taler. Det vil sige, der var rigtig mange mænd, der holdt rigtigt mange taler.
De få kvinder, der tog mod til sig, indledte typisk med at sige, ”Det er ikke nogen lang tale jeg vil holde” eller ”Ja, de fleste af mine pointer er allerede sagt, men...” De var nærmest ved at bakke ud af lokalet, før de var i gang.
Kvinder har det tydeligvis ikke nær så godt som mænd med at tage ordet og være centrum i en forsamling. Og det er ret ærgerligt. For vi har mindst lige så meget at bidrage med, hvad enten det handler om en præsentation på arbejdet for kollegerne eller en tale til en god ven.
" Jeg har med tiden lært at elske taler."
Jeg har med tiden lært at elske taler. Jeg siger altid til mig selv, at den viden, jeg ligger inde med, er ny for rigtig mange af dem, som er til stede, og så betyder det mindre, om man leverer det meget overskudsagtigt og med små jokes i ærmet eller nærmest bare læser op af et stykke papir. Jeg har også opfordret mine børn til at holde taler, fra de var helt små. Min datter holdt for eksempel en tale, da hun var 10 år, til sin storebrors 18-års fødselsdag. Hun måtte stå på en stol, for at de 50 unge, som var kommet til festen, overhovedet kunne få øje på hende. Alle var rørt til tårer, og hun fik så meget ros, at hun kunne gå på vandet bagefter.
Hvis du selv tumler med taler, kan du på side 90 få tips til, hvordan du finder modet, og hvordan frygt faktisk kan blive vendt til glæde. Det er angstprovokerende at rejse sig og slå på glasset. Men kast dig ud i det. Du glæder andre mennesker og bliver selv glad i låget af det.
Skål.
LÆS FLERE LEDERE AT TINA NIKOLAISEN HER.
LÆS OGSÅ: Tina Nikolaisen: Drop mærkedage og indfør sex-dage
