Der er en helt ny P3-dokumentarserie på vej med blandt andre Fie Laursen, Lenny Pihl og Regitze Bach. Serien "Løgnen i dit feed" belyser blinde vinkler i influencerbranchen og afslører, hvad der i virkeligheden gemmer sig bag de perfekte billeder og sponsorerede opslag.
Amanda Schmidt, der er undersøgende journalist på DR, går således helt tæt på
influencerbranchens gråzoner. "Løgnen i dit feed" løber over fem programmer, og her afslører Amanda Schmidt, hvordan kosmetiske behandlinger og polerede kampagner tit dækker over aftaler med bureauer og virksomheder og kontrakter med
tavshedsklausuler.
"Løgnen i dit feed"Foto: DR
I serien møder seerne gamle kendinge, herunder Fie Laursen, der i første afsnit af serien fortæller sandheden bag sin reklame for en Brazilian Butt Lift hos
Clinic Mono i Tyrkiet. "Paradise Hotel"-stjernen Regitze Bach fortæller også, hvordan hendes operation har haft store konsekvenser, selvom hun viser en helt anden side på sine sociale medier.
Derudover afslører Amanda Schmidt, hvordan influencerbureauer ofte har en finger med i spillet, når profiler som Lenny Pihl og Fie Laursen laver reklame.