TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann Girls unite! Skuespilleren Ulrikke Falch (tv.) og komikeren Sofie Frøysaa har lavet deres egen lov, som skal hjælpe unge feminister.

"Det dræber hjerneceller at følge en eller anden models Instagram-stories"

Dårlig hud, depression, angst, spiseforstyrrelser og kropskomplekser. Der er nok at kæmpe med, når du er ung pige og kvinde i dag. Men der er hjælp at hente. Og du kan glemme alt om Janteloven. Den norske skuespiller Ulrikke Falch, 22, og komiker Sofie Frøysaa, 29, har skrevet Jenteloven. En overlevelsesguide med 11 paragraffer, der skal forme den feministiske dagsorden – og vores fremtid. For vi skal stå sammen om at kæmpe mod patriarkatet og sige fra over for overgreb og diskrimination. Og så skal vi være meget sødere mod os selv og vores kroppe.

Den ene er kendt for rollen som Vilde i den norske kultungdomsserie SKAM, for sine feminis-tiske og kropspositivistiske budskaber på Instragram-profilen @ulrikkefalch og for at bruge sin stemme til at debattere psykisk helbred. Den anden er uddannet skolelærer, men arbejder som komiker og foredragsholder og har turneret Norge rundt med soloshowet Ambitiøs og deprimeret om hendes barndom i det norske bibelbælte med to mødre og om at have Tourettes syndrom.

Og nu har Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa skrevet den bog, de selv havde brug for, da de var 16 og usikre på sig selv og fremtiden. I Jenteloven deler de åbent og sårbart ud af deres egne erfaringer med spiseforstyrrelser, depression og tvangstanker og skriver om alt fra herskerteknikker til sociale mediers hjernevask. Det handler om at danne et kampklart pigefællesskab, som slår hårdt ned på uretfærdighed, chikane og diskrimination, viser, hvordan man skal håndtere svære situationer og giver selvtillid. For vi er “sygt meget stærkere, når vi står sammen,” siger de. Vi har bedt dem uddybe de 11 love.

Jenteloven § 1

Alle der går ind for ligestilling, er velkommen i Jenteloven-squadet.

Sofie: – Solidaritet er helt afgørende; at alle kan være feminister uafhængigt af køn, seksuel orientering og baggrund. Inkluderingsprincippet er en del af ligestillingsdebatten. Vi skal alle være ligestillede uanset ydre faktorer. Det er enkelt at være med i Jentelovens squad. Det første bud i De Ti Bud lyder: “Du må ikke have andre guder end mig.” Det her er jo det præcis modsatte.

Ulrikke: – Vi skal kæmpe sammen som gruppe, hvis vi skal ændre noget. Og der er det jo en klar fordel at repræsentere så mange stemmer som muligt. Vi er meget optaget af diversitet, og hvor mangfoldigt samfundet er. Det skal squadet afspejle.

Jenteloven § 2

Vi kæmper imod patriarkatet, ikke hinanden.

Ulrikke: – Vi har et fælles mål om at ændre på magtstrukturerne. Patriarkatet er større end dig og mig, og kun hvis vi står sammen, kan vi overvinde de strukturer, der nedbryder kvinder. Vi har et fælles mål. Og vi når det kun, hvis vi ikke modarbejder hinanden.

Sofie: – Det er typisk, at kvinder bliver sat op mod hinanden. Der bliver altid sagt: “Åh, der er så meget drama mellem jenter,” hvis to kvinder debatterer offentligt. Det bliver kaldt en catfight. Hvis to mænd diskuterer, så er det en faglig eller politisk debat. Det er jo bullshit. Girls unite!

LÆS OGSÅ: Ulrikke Falch: Jeg har behov for eksponering, men jeg kritiserer andre for at gøre det samme

Jenteloven § 3

Vi giver ikke op, før vi har opnået ligestilling for alle piger og kvinder.

Ulrikke: – For os handler det om, at det er en lang proces, og at det her er en investering i fremtiden. Det er ikke et mål, vi bare kan nå, børste hænderne og sige: “Det var så det.” Det er en proces og en kamp, der aldrig stopper. Det skal vi være bevidste om. Den største fare er, hvis vi læner os tilbage og tror, at vi er i mål.

Sofie: – #Metoo er et godt eksempel på, at vi ikke er kommet så langt, som vi tror. Jeg tør ikke tænke på, hvad Camilla Collett (forfatter og kvindeforkæmper, red.) ville tænke, hvis hun kom tilbage og så, at vi ikke er kommet længere. Kvinder er fortsat objekter, der er til for mandens nydelse. Vi må kræve vores ret til at blive hørt. Det er desværre ikke en selvfølge, og det skal vi holde fokus på. Og så skal vi huske at inddrage perspektiver fra kvinder i hele verden. Vi er en international bevægelse. Det her er et sammenhold om både at kigge ind på vores egen kultur og ud på andres og hjælpe dem. Støtte hinanden. Det er et sisterhood.

Ulrikke Falch
“At Trump er verdens mægtigste mand, siger så meget om, hvor lidt kvinder bliver taget alvorligt,” mener Sofie Frøysaa og Ulrikke Falch. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann.

Jenteloven § 4

Vi hepper på hinanden. Det betyder ikke, at du skal være enig i, hvad alle andre piger siger eller gør, men at du forsvarer deres ret til at gøre det.

Sofie: – Ulrikke og jeg kan jo være helt uenige om ting, den anden siger eller gør. Men vi støtter hinandens ret til at være, som vi er. Feministbevægelsen er mangfoldig, og der er ikke en facitliste for, hvordan man er en god feminist. Det er vigtigt, at præmissen er, at vi alle kæmper for ligestilling, men ikke at vi fokuserer på kønnet på den, som vi er enige eller uenige med. Alle har ret til at tale og handle frit.

Ulrikke: – Jeg har ikke noget at tilføje. Jeg hepper på dig, Sofie!

Jenteloven § 5

Vi regner med at få drenge med på holdet, og vi stiller dem til ansvar, hvis de er dårlige holdkammerater.

Sofie: – Vi vil vise drengene tillid. Det er ikke en kamp mellem kønnene, men derimod en kamp for alle køn. Tillid kræver ansvar. Ligestilling kan ikke ske, hvis alle ikke føler sig inkluderet. Drengene skal også være med. Vi opnår aldrig ligestilling, hvis de ikke er med i legen. Jeg er selv vokset op med to mødre, så jeg blev feministisk vækket tidligt. Nu er det alle de mænd, vi omgiver os med, som skal rekrutteres.

Ulrikke: – Selv om jeg ved, at min far er feminist, er det stadig vigtigt, at jeg bliver ved med at udfordre ham. Vi skal hele tiden udfordre de mænd, der er tæt på os. Og hinanden for den sags skyld. Det er den eneste måde, vi ikke får blinde vinkler i forhold til vores privilegier. Min lillebror på 18 er erklæret feminist. Jeg har tillid til den næste generation af mænd.

LÆS OGSÅ: Anahita har været i seng med over 100 mænd: "Den offentlige ydmygelse har ramt mig mest"

Jenteloven § 6

Vi behandler medmennesker (med tryk på mennesker) med respekt, og forventer god opførsel uafhængigt af køn.

Ulrikke: – Denne her paragraf handler om vores værdigrundlag. Vi tror, at gensidig respekt er det vigtigste, når vi deltager i debatten. Det kan hurtigt blive meget grimt. Særligt når vi taler åbent om vores oplevelser med seksualitet og kønsdiskrimination.

Sofie: – Kvindesyn er menneskesyn. Og der er desværre en kæmpe kønshetz, som vi er oppe imod, når vi debatterer. Amnesty International i Norge kører en kampagne lige nu, der hedder ‘Stop nethetz’. De har nemlig undersøgt, hvor voldsom den digitale mobning er. I udgangspunktet oplever mænd og kvinder lige meget digital chikane. Men hvor hetzen mod mænd er generel og relateret til det emne, der debatteres, så er hetzen mod kvinder altid langt hårdere og næsten altid rettet mod deres køn og seksualitet.

Jenteloven § 7

Vi forpligter os til at være sødere mod os selv og vores kroppe.

Ulrikke: – Vi er nødt til at erkende, at den revolution vi ønsker, er en lang proces, men første skridt må være, at vi tager vare på os selv. Bevidstheden er første skridt. Vi afslører også i bogen, at der er en industri, som tjener penge på vores usikkerhed. Det er industrien, der får os til at smøre os ind aknecreme og cellulitis-lotion. Vi skal afsløre, hvem der tvinger os i en retning, der ultimativt får os til at foragte vores egen krop. Og betale i forsøget på at fjerne den foragt.

Sofie: – Dårlig hud er stadig mit største issue. Komplekser forsvinder ikke helt, men du skal være bevidst om, hvor komplekserne kommer fra. Jeg kan flytte mit fokus nu. Og jeg er ikke begrænset af kun at være mit udseende. Mine venner giver jo ikke en shit, om jeg har dårlig hud. Jeg vil jo helst sige, at alt går godt nu. At jeg er ude på den anden side efter at have døjet med depression og angst. Men sådan er det jo ikke. Der kommer nye komplekser til. Når jeg bliver 70, er der sikkert age shaming. Men jeg har fået det bedre, fordi jeg nu kan overdøve den indre kritiker. Det er ikke min stemme. Det er industriens. Og den stemme er den største drittsekk (møgsæk, red.). Du ville jo aldrig tale sådan til din veninde. Du skal lære at være sødere ved dig selv. Det er jo absurd, hvordan jeg kan gå så meget op i udseendet, når jeg kun vil have komplimenter for, hvad jeg siger og gør. Det er samfundet, der har givet udseendet en værdi og ikke mig. Min kæreste sagde i morges, om jeg ikke syntes, det var sindssygt, at det kun er kvinder, der skal sminke sig. At industrien har gjort os til slaver. Jeg går stadig med makeup nu – bare kun på huden. Ikke over hele ansigtet. Jeg synes, at det er helt fint, at vi pynter os for andre, men vi skal vide, at det er det vi gør. Vi gør det for andre. Det er bullshit, hvis du siger, at du pynter dig for dig selv. Det gør du jo ikke, når du er alene. Der går du jo i joggingtøj og uden makeup.

Sofie Frøysaa
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann.

Jenteloven § 8

Vi gennemskuer dem, der prøver at give os et dårligt selvbillede, og vælger vores egne forbilleder.

Ulrikke: – Vi har en billedanalyse i Jenteloven, der hjælper dig til vælge dine egne forbilleder. Fordi vi er blevet så hjernevaskede af de sociale medier, skal vi lære at sortere i, hvad det er for nogle indtryk, vi udsætter os selv for. For der er så meget derude, der får os til at få det dårligt med os selv.

Sofie: – Vi må ikke blive passive forbrugere. Vi skal være aktive deltagere, der selv tager kontrol. Det er så kedeligt med det store fokus på udseende. Det dræber hjerneceller at følge en eller anden models Instagram-stories. Det er så ligegyldigt og overfladisk. Jeg ville ønske, at kvindemagasinerne holdt op med at spørge: “Hvad har du i din taske?” og i stedet spurgte “Hvad står der i din bogreol?”

Jenteloven § 9

Vi tager hinanden alvorligt, når vi siger fra over for noget, der ikke er o.k. Nej betyder nej.

Ulrikke: – Chikane er en meget subjektiv oplevelse. Det er så individuelt, hvad der føles chikanerende. Start allerede med 4. klasses-drengene og lær dem, hvad grænser er. Lær dem, hvad det betyder, når en pige siger nej. Så er vi allerede nået langt. Vi skal ikke være bange for at nogen råber: “Ulven kommer.” Vi skal være bange for, at de ikke tør råbe noget.

Sofie: – Det skal ikke være uldent, hvad chikane er. Vi synes ikke, at alt kan råbes op til chikane. Men grænserne skal være meget tydeligere, og alle opråb skal tage alvorligt.

LÆS OGSÅ: Rapperen Nikoline: "Jeg kan ikke acceptere, at kvinders brystvorter er seksuelle"

Jenteloven § 10

Vi forlanger retssikkerhed for piger og kvinder.

Sofie: – Der er større straf for at tagge med graffiti i Norge end for at voldtage en kvinde. Det er jo vanvittigt. Vi kræver, at loven ændres, så den bliver præventiv og faktisk beskytter udsatte kvinder. Det er så tydeligt med #Metoo-bevægelsen, at kvinder slet ikke er beskyttet ordentligt i dag. Regeringen i Norge gør meget lidt for at ændre loven eller straffe overgreb ordentligt.

Ulrikke: – Det er også vigtigt, at vi stiller politikerne til ansvar. De ved jo godt, at statistikkerne er på vores side. De skal handle på det og tage det alvorligt. At Trump er verdens mægtigste mand, siger så meget om, hvor lidt kvinder bliver taget alvorligt. I Danmark diskuterer I jo en samtykkelov. Den bliver aldrig gennemført i Norge. Det bliver ved snakken.

Sofie: – Hvor mange kvinder skal voldtages, før vi gør noget ved det? Vi taler mere om, hvordan kvinder undgår at blive voldtaget, end hvordan vi opdrager mænd til ikke at blive voldtægtsforbrydere.

Ulrikke: – Politiets bedste anbefaling i Norge til unge kvinder er, at vi skal tage cykelshorts på under vores tøj, så vi er sværere at voldtage. Det er jo absurd!

Jenteloven § 11

Vi forlanger en oplysende og mangefacetteret seksualundervisning, som inkluderer alle køn og seksualiteter.

Sofie: – It’s about fucking time! Skolen har en enorm påvirkningskraft og skal som institution afspejle det samfund, vi lever i. Som undervisningen er i dag, er den diskriminerende. Vi er så langt videre end en heteronormativ kultur. Det vigtigste, jeg har lært i skolen er demokratiforståelse. Nu skal de lære os dannelse. Hvis seksualundervisningen er nuanceret og mangfoldig, bliver alle inkluderet og dermed mere veluddannede.

Ulrikke: – What she said! Og jeg forsvarer hendes ret til at sige det.

Jenteloven er udkommet på Gyldendal.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Feminisme og Veninder