Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Familien fra Stenbjerglykke
Foto: Frederikke Brostrup Mikkel og Frida Fødegård flyttede med familien på landet for at komme tilbage til nærheden.

Alternativ livsstil: Vores måde at leve på giver børnene en følelse af relevans

I 2008 tog Mikkel og Frida Fødegård springet til en anderledes livsførelse langt ude på landet på Fyn for at udleve deres drømme om landbolivets glæder. Siden har de lagt al deres energi i at skabe en tilværelse, hvor natur, nærhed og nærvær går hånd i hånd. For dem selv, deres fire børn – og det femte, der er på vej.

SAMHØRIGHED OG FÆLLESSKAB

Mikkel: – Den mest bærende familieværdi for os er, at vi kan leve på en måde, hvor vi er sammen om alting som familie og på den måde føle en samhørighed. Vi er som udgangspunkt sammen alle sammen i løbet af dagen, og størstedelen af vores aktivitet med børnene handler om praktiske opgaver og arbejde. Det er den struktur, der binder os sammen og giver os følelsen af at være en familie; at vi skaber noget i hinandens nærvær.

Frida: – Nogle gange kan der være behov for, at vi deler os, men det fungerer helt klart bedst, når vi alle sammen er sammen. Vi tror på, at det er fuldstændig afgørende, at børnene oplever, at de er vigtige for fællesskabet og ikke er i vejen, men tværtimod kan bidrage. Derfor er der heller ikke stor forskel på voksen og barn i vores familie – og det giver børnene en grundlæggende følelse af relevans. Der er en grund til, at de er her. De er ikke bare tilskuere eller pynt.

Mikkel og Frida Fødegård

TRYGHED OG SELVVÆRD

Frida: – Tryghed er en meget vigtig værdi for os, og vores udgangspunkt er, at hvis børnene har redskaberne til at forstå og håndtere den verden, der omgiver dem, så bliver de trygge. Vi vil gerne lære dem at lægge mærke til de små detaljer i deres nærhed, være gode til at forstå ting med deres hænder og engagere sig i det, der foregår i deres nærmiljø. På den måde bliver børnenes verden ikke større, end at de kan forstå alt i den – og så er de heller ikke afhængige af andres fortolkning af verden. Det giver dem en følelse af kompetencer og selvværd og af, at verden er kendt og til at arbejde med.

Mikkel: – De opgaver, vi giver børnene, bliver de bekræftet i, at de kan løse og har indflydelse på. Og de får at vide, at de er den bedste til at løse netop dét stykke arbejde, de bliver stillet overfor. Derfor går vi meget op i at skabe nogle rammer og give dem nogle praktiske erfaringer, der passer til det sted, de er i deres udvikling.

KOMMUNIKATION

Frida: – Vi gør meget ud af, hvordan vi agerer over for børnene, og vi bestræber os på altid at kommunikere på en måde, så det giver mening for børnene, og så de får noget opbyggeligt ud af det, de hører.

Mikkel: – De skal kende deres verden, og vi mener, det er forstyrrende for dem at skulle lytte til ting, de ikke forstår. For eksempel læste vi engang en bog om Peter Pedal med en tegning af en rumraket og nogle videnskabsfolk, der ville sende Peter Pedal ud i rummet. Da Magne hørte historien, brugte vi flere dage på at forklare den ene side i bogen. Han spurgte: ”Hvad er en rumraket? Hvorfor sender man den ud i rummet? Hvor er motoren? Hvordan virker den?” Langsomt blev tegningen pillet helt fra hinanden, for i virkeligheden kan en rumraket jo ikke flyve, sådan som den var tegnet i bogen. Til sidst spurgte Magne: ”Jamen, hvorfor har de så tegnet den sådan?”. Hvis du som barn har den appetit på at forstå dine omgivelser, så kan der meget hurtigt opstå stor forvirring – og den prøver vi at undgå ved at kommunikere i et sprog og med nogle referencer, som børnene kan relatere til og begribe.

LÆS OGSÅ: Sådan lever vi det simple liv

Mikkel og Frida Fødegård 

FASTE RAMMER OG GENKENDELIGHED

Mikkel: – Regelmæssighed og rutiner er vigtigt. Vi tror på, at børnene har brug for faste rammer, hvor de altid ved, hvad der skal ske. Det giver dem oplevelsen af sikkerhed og af, at de kan stole på, at vi som voksne har styr på tingene. Vi har en fast ugeplan, som vi følger, og hver morgen laver vi en plan for den enkelte dag og de overordnede opgaver, der skal løses.

Frida: – Vi inddrager altid børnene i processen og gør det nemt for dem at forstå, hvad der skal ske og hvorfor – så de kan se målet med det, vi gør, og hvad der er i det for dem.

Mikkel: – Det betyder samtidig, at vi som voksne har et stort ansvar for at leve op til vores plan; ellers begynder børnene at synes, at tingene er ligegyldige. For eksempel er der perioder, hvor Frida og jeg er nødt til at sidde med regnskab i flere dage på kontoret, og så kan vi mærke, at børnene ikke tager tingene seriøst på samme måde.

ANSVAR

Mikkel: – En vigtig del af børnenes opvækst er, at alle er interesserede i at få tingene til at fungere, og den følelse af ansvar kommer ret naturligt til dem, gennem deres deltagelse i det daglige liv på gården. De har et forhold til alle tingene omkring dem, og der er ikke noget, der ikke bliver brugt. Det betyder, at de er rigtig gode til at passe på ting, reparere ting eller finde ud af, hvad de eventuelt kan bruge i stedet for. De lærer samtidig at tage ansvar gennem de erfaringer, de gør sig i det daglige arbejde. Vores børn får for eksempelvis lov til at arbejde med skarpe redskaber, fra de er små – de skærer sig på dem én gang, og så skærer de sig aldrig igen. Vi kan godt forklare dem, at der er en dum måde at bruge en økse på og en god måde. Men resten må de klare selv. Vi tror på, at hvis du lærer børn, hvornår og hvordan de kan komme til skade, så indarbejder de evnen til at være forsigtige.

Mikkel og Frida Fødegård

ERFARING GENNEM AKTIVITET OG LEG

Mikkel: – Alt, hvad vi involverer børnene i, handler om, at de skal skabe sig en erfaring – for vi tror på, at det er sådan, de udvikler sig. De erfarer gennem aktivitet og leg, og de skal have kroppen med i det, de gør.

Frida: – Derfor går vi også meget op i, at deres lege er inspireret af deres nærmiljø og det, de ser, og ikke af ting, der ligger uden for deres verden og deres fatteevne. Alle deres lege er kopier af de arbejdsrutiner, de oplever og medvirker i, og legen kan foregå hele tiden – også imens vi er i gang med at udføre et stykke arbejde.

Mikkel: – De er i et miljø, hvor alting betyder noget, og derfor tager de deres omgivelser meget seriøst. Hvis vi for eksempel er ude og gå en tur, og de finder en pind, de synes er spændende, kan de bruge virkelig lang tid på at undersøge den. De går ind i et koncentrationsrum, hvor de glemmer alt andet og arbejder med det, de finder. Og de har en enorm glæde ved nogle meget simple ting.

RELATIONER OG VENSKABER

Mikkel: – Børnene ser deres farmor og farfar hver uge, og de har tilpasset sig vores livsstil. Det har de også været nødt til, for hvis det for eksempel sker, at de ikke holder børnenes kost eller glemmer de faste soverytmer, er alt kaos i en hel uge bagefter.

Frida: – Indimellem leger børnene med andre børn, men de er primært sammen med os og med hinanden. Og kontakten til andre børn er ikke én, de efterspørger i det daglige. Med vores valg af livsstil er det ikke så nemt at finde ligesindede. Men vi tænker meget over, at vi gerne vil skabe nye, stærke voksenrelationer og på den måde inspirere børnene til at interagere med andre mennesker – også i forhold til, når de senere i livet skal ud i verden på egen hånd.

LÆS OGSÅ: Karen Pallisgaard: "Mit liv var som en taburet, der mistede alle sine ben"

Mikkel og Frida Fødegård

KOST

Frida: – For os er det et nøglepunkt at give vores børn den kost, der får dem til at trives bedst. Vi tror på, at kosten lægger grunden til al udvikling. De får for eksempel aldrig sigtet hvede, og vi går meget op i, at alt er fuldkorn, helst de gamle kornsorter, for ellers svinger deres blodsukker op og ned, og der opstår tydelige fordøjelsesproblemer. Hvis der en sjælden gang imellem er sket noget, som har brudt deres madvaner, kan vi mærke det med det samme. De bliver urolige, og der opstår flere konflikter. Vi er strenge med vores kost, og vi går meget op i at lave al mad fra bunden – og i at det skal være sund og spændende mad.

FREMTIDEN

Mikkel: – Vi er meget bevidste om, at det er nødvendigt, at børnene lærer at forstå de redskaber, som andre bruger, og det bliver en del af deres hjemmeundervisning – at forberede dem på at skulle møde verden. Men det er svært for os at forudsige, hvordan verden ser ud, når de er store nok til at forstå den – måske findes en iPad for eksempel ikke om fem år – og mange ting er vi nødt at tage, som de kommer. Ikke mindst fordi børnene er utrolig forskellige, og der vil være forskel på de udfordringer, de hver især møder, når de bliver større og teenagere. Vi fokuserer på hele tiden at være omstillingsparate og kigge på, hvordan vi bedst understøtter dem i den retning, de har brug for. De ældste skal snart til at lære at bruge en computer, men de kommer til at lære om tekstbehandling og gammeldags programmeringssprog. Vi mener, at IT er beregnet til praktiske redskaber og ikke til underholdning.

4 RÅD FRA FAMILIEN FØDEGÅRD

1. HVAD ER EN FAMILIE, OG HVAD SKAL DEFINERE JERES?

Sæt jer sammen og snak om hvad en familie egentlig er for jer. Hvorfor bor I sammen i stedet for hver for sig? Hvilke værdier betyder noget og hvilke er mindre vigtige? Hvad er vigtigt for familieforståelsen i en dagligdag, og hvad er vigtigt ved særlige lejligheder? Hvilke ting/ handlinger kan være særligt destruktive for familiefølelsen?

Kan I finde en særlig værdi/ handling, som betyder meget for jer og som ikke kunne lade sig gøre hvis I ikke levede som familie?

2. VÆR SAMMEN, NÅR I ER SAMMEN

Det er nemt at lade opmærksomheden distrahere af medier og på den måde komme til at være sammen hver for sig.

Sørg for at have dedikeret familietid, som er mediefri tid for alle - uanset om man er på udflugt, spiser sammen eller holder møder. Hav evt. et skab til telefoner og lignende og undgå have medier til at køre i baggrunden når det er familietid.

3. HOLD MØDER OG LAV SKEMAER

Faste spise- og puttetider gør livet nemt for de store og skaber uvurderlig tryghed for det lille barn, allerede fra det er fire måneder. Alle i familien skal vide, hvad der sker i løbet af dagen og ugen, hvornår folk er væk eller har travlt og hvornår man prioriterer hinanden. Hvad er dagens eller ugens familieglæde, og hvilke pligter skal i fællesskab opfyldes før man kan nå det mål. En daglig familieglæde kan være så simpelt som en halv times sangleg efter maden, mens ugens kan være en udflugt. Skemaerne skal være lette at overskue for barnet og undlad at tage deciderede voksenemner op på møderne - det skaber bare usikkerhed hos børnene.

4. GIV BØRNENE PLIGTER

En pligt gør, at barnet udfylder en rolle i familien og på den måde oplever at bidrage. Har børn ikke mulighed for at bidrage aktivt i familien, kan de nemt føle sig overflødige og tabe selvværdet. Man skal ikke lade dem springe pligterne over, da det sender signal om, at de alligevel ikke betyder noget.

OM FAMILIEN

Frida Fødegård 38 år, Mikkel Fødegård 34 år, Magne Sten Mikkelsøn 8 år, Ylva Gro Fridatter 6 år, Alvin Orm Mikkelsøn 4 år, Burre Ravn Mikkelsøn 2 år.

OM FOTOGRAFEN

Frederikke Brostrup er børneog familiefotograf med speciale i familiedokumentariske optagelser, hvor hun følger familier med sit kamera gennem 24 timer.

Projektet med Familien Fødegård indgår i et større Europæisk projekt, European Diversity Families. Vi har fået lov til at vise nogle af hendes smukke billeder.

Læs og se mere på: www.frederikkebrostrup.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv