Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hjemmegående
Foto: Privat Uanset hvor hårdt noget er, husker vi som regel primært det gode.

Blog: De 5 bedste og 5 værste ting ved at være hjemmegående

Blogger Therese Bach Eriksen gør status over sin tid som hjemmegående med to børn.

Om ikke længe er min tid som “hjemmegående” ved at komme til en ende. Min yngste søn er startet i institution for et par måneder siden, og om ikke længe skal jeg i gang med et nyt studie og job. Det er slutningen på ét kapitel, og begyndelsen på et nyt.

I denne forbindelse har jeg gjort mig nogle tanker omkring det at være hjemmegående, og at passe sine børn hjemme. For nogle mennesker lyder en hverdag som “hjemmegående” som det mest fantastiske i verden, med al den tid og frihed det kan give. For andre kan det lyde som en helt forfærdeligt tjans, hvor man bliver isoleret og uinspireret. Virkeligheden er en mellemting.

Baseret på de erfaringer jeg har gjort mig de sidste par år, har jeg lavet en liste over de ting, jeg tænker har været og er det bedste og det værste ved det at være hjemmegående.

De BEDSTE ting ved at være hjemmegående:

Faktaboks

Therese Bach Eriksen er mor til to drenge fra marts 2012 og november 2013 og blogger på happyhousewife.dk

  1. Sygdomsperioder

    Når man har to små børn, så giver det sig selv, at der vil være mange (og lange!) sygdomsperioder, og i de her perioder er det GULD værd, at jeg ikke har et job jeg har forpligtelser overfor. Så slipper vi nemlig for at stå og skændes om, hvis job, der er vigtigst, eller hvem, der har taget de fleste barnets sygedage. Jeg tror oprigtigt, at det faktum, at jeg har været hjemmegående har sparet os for MANGE skænderier af den type, for lad mig lige hilse og sige, at der har ikke været få sygedage på vores to banditter de sidste år! (Note: en “sidegevinst”, der er knapt så fed, er jo så, at det ALTID er mig, der har stået med et sygt – og som oftest et raskt – barn. Det er knapt så fedt, når den ene er sløj og helst bare vil sidde på skødet i gyngestolen og læse bøger, mens den andre selv hiver de (beskidte) gummistøvler på og vader igennem huset, for han vil jo ud på tur! – Så kan jeg godt nogle gange misunde manden, der sidder på sit kontor og drikker sin kaffe i ro og mag).

    Tid til detaljer

    Man får med sig alle de små detaljer i børnenes hverdag, som man måske ikke ville have set, hvis man var adskilt om dagen. Jeg husker for eksempel tydeligt, da min yngste søn lærte at sige ordet “Bog”. Det var ikke hans første ord, eller som sådan noget specielt, men jeg synes stadigvæk det var skønt at være vidne til. Han lå på puslebordet og pegede op på boghylden, mens han sagde: “Den dér, den dér”, hvorpå jeg svarede: “Denne bog?”. Og man kunne helt tydeligt se, hvordan han så min mund forme sig til en cirkel da jeg sagde “bog”, og hvordan han så formede sin mund til en cirkel – med læberne stikkende så langt ud som de kunne komme. Det gjorde han et par gange, før han satte lyd på, og sagde “båo” (altså, bog, ik’?). Og der var ingen tvivl om, at han blev meget stolt, da han indså, at han mestrede det. Fuldstændig ubetydelig hændelse, men samtidig fuldstændig fantastisk!

    Langsomme morgener

    Vores langsomme morgener er helt klart én af de største fordele. Vi har som oftest ikke så meget vi SKAL nå. Så ikke bare kan vi sove til vi vågner (eller, børnene kan, ihvertfald), men vi går også tit rundt i pyjamassen i lang tid og hygger/leger. Mens vi spiser morgenmad er det blevet en tradition, at jeg læser højt, mens børnene spiser. Det er superhyggeligt, og jeg forestiller mig, at det er noget drengene vil huske som gode minder i fremtiden.

    Frihed

    Vi har meget frihed. Vi kan købe ind til hele ugen mandag kl. 9, hvis det er det vi vil. Eller vi kan bare lege med biler (i vores pyjamasser) en hel formiddag, hvis det er dét, vi har lyst til. De praktiske ting, der skal gøres, kan vi fordele på ugedage og tidspunkter, som det passer os. Vi har nogle faste ting om ugen, som vi holder fast i – legestuer, legegrupper og den slags, men det er ikke noget vi SKAL. Vi har naturligvis også opbygget nogle rutiner herhjemme, men kun dem, der giver mening for os. Personlig har jeg også meget frihed, f.eks., kan jeg nemt mødes med en veninde, der er på barsel, hvis jeg ønsker – der er som oftest lidt legetøj hvor vi kommer, og drengene er faktisk lidt ligeglade med, at det måske er beregnet til babyer på 6 måneder – det er nyt legetøj, og så er de tilfredse.

    Hygge!

    Uh, al den hygge jeg får lov til at være med til. Alle de dejlige stunder i løbet af dagen, hvor børnene har brug for en krammer, måske fordi de har slået sig, eller er kede af det – så er JEG modtageren. Når de har leget vildt og gerne vil slappe lidt af, så er det MIG, de kommer til. Og – det bedste af det hele – når de er trætte! Både tiden op til lur, hvor jeg får nusset om dem, og de putter sig helt indtil mig – magisk! Det samme gælder, når de kommer op fra lur, og lige skal bruge 2-10 minutter på at vågne. Så sidder de tunge som sten på mit skød og putter, mens jeg kan snuse i håret og mærke deres vejrtrækning…de tidspunkter er guld! Intet mindre.LÆS OGSÅ: 5 ting en hjemmegående mor skal sige ”pyt” tilOg så… De 5 VÆRSTE ting ved at være hjemmegående

    Ingen sygedage – til mig, altså

    Hvis jeg selv bliver syg på den ene eller andre måde, er der ingen arbejdsgiver jeg kan ringe til og melde mig syg. Det er bare ærgerligt. Selvfølgelig kan manden jo tage fri fra sit job og passe børnene, men der er jo ikke rigtig noget, der hedder “hustruens første sygedag”, så det er ikke så tit det kan lade sig gøre. Det kunne vi ellers godt have brugt en gang imellem, bah.

    Dårligere økonomi

    Det er ikke til at komme udenom, at når man lever af én indtægt har man mindre penge, end man ville have haft, hvis der var to indtægter. Det er som sådan ikke noget, jeg tænker så meget over i hverdagen, men en gang imellem, når jeg ser noget, jeg VIRKELIG ønsker mig, eller når det regner for 17. dag i træk og man drømmer sig til sydens sol og varme, så tænker man på aaaaaalle de penge man ville have haft til overs, hvis jeg også havde et betalt arbejde.

    Jeg skælder mere ud

    Prøv lige at forestil jer; den mængde en arbejdende forælder kan nå at skælde børnene ud i løbet af eftermiddagen, når de alle er kommet hjem – og så ganger I det med de ekstra timer jeg har været sammen med børnene! Dvs., hvis en arbejdende mor skælder ud 3 gange fra de kommer hjem om eftermiddagen kl. 16 til puttetid kl. 19, så kan jeg nå at skælde ud 11(!!!) gange på én dag mellem kl. 7.30 og 19. Nu ved jeg, at det selvfølgelig ikke kan sættes op på den måde – det er faktisk meget værre! Det er nemlig sådan, at imellem kl 16 og 19, når børnene kun at nedbryde den øverste del af ens tålmodighed, og derfor bliver det måske ikke til så meget skældud – for der er jo stadigvæk masser af tålmodighed og overskud, ikke? Når du har haft børnene alene fra kl 7.30 om morgenen, så er tålmodigeden ikke særlig stor, når ulvetimen starter. Så i vores hus har ulvetimen en helt anden betydning – det er nemlig mor, der flækker tænder på det tidspunkt! Ej, men I forstår, hvor jeg vil hen, ikke? Thank God, at det er på det tidspunkt, at manden plejer at komme hjem fra arbejde (med en helt optanket omgang tålmodighed)!

    Dårlige “personlige” perioder

    På samme måde som når man er i et almindeligt job, så er der perioder, hvor man er TRÆT af sit job som hjemmegående! Når man føler, at alt går op i husstel og børn, og at man sætter alle andres behov foran sig selv. Hvis der har været en lang periode, hvor jeg af en eller anden grund ikke har fået mulighed for lidt alene/”mig”-tid, og jeg sitrer af kedsomhed – ikke fordi der ikke er noget at lave, men fordi jeg har brug for at lave noget, der ikke er en pligt (for ja, når jeg har sådanne perioder, bliver mange af de ting jeg ellers er glade for, til “pligter”), så har jeg brug for at komme UD. Og hvis det så falder sammen med, at manden har mange rejsedage, eller sene aftener med klienter (hvor de nyder det ene måltid efter det andet på forskellige restauranter), så er jeg ikke specielt overbærende, når han mener vi skal tage en “hjemmeweekend” uden planer. Heldigvis er både manden og jeg blevet ret gode til at se de her perioder komme, og skynder os derfor at få booket nogle venindeaftener, dateaftener eller lignende til mig, således at jeg har ting at se frem til i kalenderen. Ofte har jeg ikke brug for mere end det, før jeg kan sætte pris på mit “hjemmearbejde” igen.

    Fordomme

Det er fair nok, at der er mange mennesker derude, der ikke helt ved, hvordan hverdagen for en hjemmegående fungerer, men holdt da op – der er rigtig mange der TROR de ved, hvad jeg bruger dagen på! Kommentarer som “hvordan får du tiden til at gå?”, “keder du dig ikke?”, og ikke mindst “ej, går du bare derhjemme og hygger hele tiden?” er nok de sætninger, jeg har hørt flest gange i løbet af de sidste to år. Altså, jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er mere hjemme end de fleste mennesker, og at der er mere tid til hygge, end hvis jeg arbejdede ude. Folk ser ud til at glemme, at grunden til at jeg går hjemme er, at jeg har to små børn. Og det er min primære opgave at tage mig af, stimulere og socialisere dem. Det er ikke sådan, at man bare tænder for Netflix og sætter sig i sofaen med en pose popcorn. De fleste forældre får dog et bedre billede af det, når jeg sammenligner det med at være en dagplejemor, hvor der “kun” går to børn i dagplejen. Så kan de fleste se, at der nok er rigeligt at se til alligevel.

Som I kan se, er der både plusser og minusser ved det hele. Men mon ikke det er de gode ting jeg kommer til at huske, når denne periode kommer lidt på afstand? Lidt på samme måde som med graviditeter, fødsler osv. – man husker kun de gode ting.

LÆS OGSÅ: 16 ting du aldrig skal sige til en hjemmegående mor

LÆS OGSÅ: Hjemmegående mor: “Vi har valgt vuggestuen fra”