Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: GettyImages

Bor mor-shameren i os alle?

Med fødslen af vores barn følger et kæmpe ønske om at gøre det allerbedste for barnet. Det betyder, at vi får stærke følelser og holdninger omkring, hvad det gode børneliv er – også for andres børn. Nogle nøjes med at tænke sit, andre ytrer sig. Hvad gør du?

Fødevarer, forældreskab, tv-tid, nærvær, solcreme og søvn. Næsten ligegyldigt hvilket stikord, man vælger fra forældrelivet med småbørn, er der andre end en selv, der har en mening om, hvad der er det bedste for barnet. Mor-shaming kalder man fænomenet, når andre mødre slet ikke kan lade være med at blande sig i, hvad der er ’det rigtige og det forkerte’. Og det er efterhånden ret udbredt. Både på Instagram, Facebook og ude i virkeligheden oplever mødre, at andre mødre giver dem uforbeholdne råd eller kommentarer med på vejen omkring de valg, de træffer. Men hvad handler mor-shaming egentligt om, og bor der i virkeligheden en lille mor-shamer i os alle?

Ja, er svaret på sidstnævnte, hvis man spørger børnepsykolog Litte Frehr:

 – Vi kan alle sammen have dømmende tanker om andre mødre. På den måde bor mor-shameren i os alle. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi i stadig større udstrækning kommenterer så åbenlyst i stedet for at holde det for os selv, siger hun.

Familievejleder Lola Jensen mener, at de fleste mødre heldigvis kun har en meget lille, eller meget veltæmmet, mor-shamer i sig, men synes, det er problematisk, at mor-shaming er blevet mere udbredt.

Ikke alle skammer hinanden ud
– Jeg tror, der er masser af mennesker, som kan rumme andres anderledes måder at gøre tingene på, uden at kaste dom over dem. Men jeg vil medgive, at der er kommet en ærgerlig tendens til, at mange mødre retter på hinanden hele tiden, eller prædiker om den ’rigtige måde’ at gøre tingene på. På den måde er mødre i dag hinandens værste fjender, siger Lola Jensen og fortsætter:

– Jeg sammenligner det lidt med folk, der missionerer. Hvis man har tiltro til det, man selv tror på og står for, så virker det ikke. Men banker de på døren hos en, der er ensom og modtagelig for det, så kan vedkommende godt blive ramt.

Forklaringen på, at mødre skammer hinanden ud, handler både om samfundsudviklingen, men også om den usikkerhed, der ligger i alle mødre, er familievejlederen og børnepsykologen enige om.

Mor-shaming handler om usikkerhed
– Alle mødre er usikre. Det er måske ikke alle, der vil indrømme det, men det er vi. Og det er vi, fordi vi har et ambitionsniveau for, hvad der gør en god mor, som ingen mennesker kan opfylde. Vi vil både have karriere, bage boller, følge vores børn til dans og læse med dem. Men vi kan ikke være der 100 procent for vores børn. Nogle gange må vi hoppe over, hvor gærdet er noget lavere, og det giver usikkerhed og dårlig samvittighed over for børnene. Også selvom børnene som regel faktisk er meget godt tilfredse, siger Litte Frehr.

Og det er netop den usikkerhed, der er vores akilleshæl som mødre.

– Det handler om, at alle gerne vil være den bedste mor, de kan være, men at forældreevnen også er noget af det mest sårbare, vi har. Det er der, vi for alt i verden ikke vil fejle.

En af de forbudte følelser
– Mødre har så ekstremt høje forventninger til sig selv, og én af de måder, man bekræfter sig selv på som mor i dag, er desværre ved at ringeagte andre. Man løfter sig selv op ved, at der er nogen, der klarer det under vores standarder på områder, hvor vi selv klarer det bedre. Det er en af de forbudte følelser, som ingen indrømmer at have. Ikke engang over for sig selv, forklarer Litte Frehr.

På linje med disse følelser finder man desuden misundelse og skadefryd, som vi heller ikke er særlig stolte af, men som er meget almindelige følelser. Ofte er vi ikke engang specielt bevidste om, at følelserne optræder, lyder det fra børnepsykologen.

Frit valg på alle hylder
En anden medvirkende forklaring på mor-shaming-tendensen er, at der i dag er et meget stort frirum til at definere sig selv og sine værdier.

– Mor-kulturen har ændret sig siden, vores mødre var mødre, og der er ikke længere så stor enshed i, hvordan vi gør tingene. Alle har lov til at definere sig selv, hvem de er som mennesker og mødre, og hvilke værdier der er vigtige lige præcis for dem. Og samtidig lever vi i et selviscenesættelsessamfund, hvor vi gerne vil vise andre, hvem vi er, siger Litte Frehr.

Frihed med forbehold for reprimander
Og når det miks støder sammen med divergerende holdninger og værdier, så er det, at det kan slå gnister. Det er dog ikke kun knyttet an til de sociale mediers indtog i vores liv, mener hun.

– Langt de fleste børn i Danmark har det godt, får mad, omsorg, søvn og skolegang, og derfor handler mor-shaming oftest om bevidste valg og bittesmå nuancer. Det kunne for eksempel være, hvorfor i alverden man vælger at sætte sine børn i Rudolf Steiner-skole eller at leve på palæovis. Ting, som børn nok sjældent beder om selv eller har brug for, hvis ikke forældrene mener, at de har det. Det er tit ting, som andre kan skyde en i skoene, og som ikke handler om barnets interesser, men ens egne, siger Litte Frehr.

Vi bifalder altså det frie valg til at være, hvem man vil, men stikker man for meget ud i sine valg, så er det, at mange mødre mener, de er i deres gode ret til at kommentere.

”Jeg siger jo bare min mening”
– Vi har en tendens til at sige temmelig bebrejdende eller angribende ting til andre, og så sige: ”ja, jeg siger jo bare min mening”. Og det har vi en idé om, at vi har lov og ret til at gøre, påpeger Litte Frehr.

Det er til gengæld ikke en ny tendens, understreger hun. Sådan har det været i 40-50 år. Men alligevel har måden, vi går til hinandens forskelligheder i forældreskabet ændret sig drastisk.

– Da jeg havde små børn, kunne vi også debattere engang i mellem, men vi følte ikke, at vores metoder var de eneste rigtige. Vi prædikede ikke, som man gør i dag. Jeg ville sådan ønske, at mødre ville holde op med det. Inden for de små nuancer i hverdagen er det ene ikke mere rigtigt end det andet. Man skal ikke tryne hinanden. Det mister man jo sin sunde fornuft af, lyder det fra Lola Jensen.

Vil du gerne tæmme den indre mor-shamer og samtidig være med til at gøre op med at skamme andre ud som mødre, så se eksperternes tips.

Håndtér din indre mor-shamer

  • Spørg dig selv om, hvordan du ville have det med kritik på det pågældende punkt.
  • Spørg dig selv om, om modtageren er et menneske, som vil sætte pris på dit råd. Vores nære relationer er dem, hvis råd og mening betyder mest.
  • Sørg for, at kritikken er formuleret pænt og ordentligt, som du selv ville ønske at modtage den, hvis den må siges højt.
  • Vid både som afsender og modtager af råd, at andre mødre sjældent kender det fulde billede.
  • Stå ved dine valg som mor og menneske, men pådut ikke andre dem.
  • Husk, at alle mødre gør det så godt, de overhovedet kan, og at I mindst har kærligheden til børnene og moderskabets sårbarhed til fælles.

NIPSkanalen

Følg med i miniserien om NIPSkanalen hvor Laura Kristensen, Julie Ølgaard og Neel Rønholt forbereder sig til den helt store 1-års børnefødselsdag.

Afsnit 1: Kan man servere sukker til en børnefødselsdag?
Afsnit 2: Børnefødselsdag størrelse small, medium eller large?
Afsnit 3: Skal børn have lige store gaver?
Afsnit 4: Drømmen om kageperfektion
Afsnit 5: Fint skal det være

Se, hvad vi ellers skriver om: dårligsamvittighednejtak, Mor og Forældre