Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Sara opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

Det er lidt skørt, hvordan vi tit ser det “normale” som det eneste rigtige. 

Den fordom har i hvert faldt været styrende for mig, kan jeg se i dag. 

LÆS OGSÅ

Der er 28 år mellem Astrid og Jakob: ”Det første halve år gik vi slet ikke ud offentligt”

Astrid Lund Johansen og Jakob Olrik har modtaget utallige kommentarer om deres forhold fra fremmede mennesker på internettet. Falske narrativer og forkerte antagelser har fyldt, når deres forhold har været til offentlig debat i diverse kommentarspor, men nu tager de selv ejerskab over fortællingen i DR-programmet 'De unge kærester'.

Så når jeg deler historien om mig selv og min veninde, Lise, så gør jeg det med den erkendelse i baghovedet, at jeg trods alt er blevet klogere. For en ting har jeg lært: Det er dumt at dømme andre. Nogle valg, som i første omgang virker mærkelige for andre – læs mig – ender faktisk med at være de helt rigtige.

Lise og jeg blev venner, da vi gik i gymnasiet. Med tiden blev vores venskab tættere, for ingen af os fik det, alle andre omkring os tilsyneladende fik styr på: Et stabilt parforhold og en spirende familie. Vi var begge nu begge i midten af 30’erne og ufrivillige singler. 

Vi var også begge ved at være godt trætte af det, for vi drømte begge to om børn og familie. Vi datede derfor også løs, men uden held.

En dag, da vi sad og drak kaffe hjemme hos mig, sagde Lise så:

"Jeg har besluttet mig for at droppe projekt perfekt familie. For jeg vil have et barn, så kan jeg ikke finde manden at få det med, så vil jeg satse på at få det alene."

Derfor var Lise allerede begyndt at undersøge mulighederne for at få et barn med hjælp fra en donor.

Indrømmet, jeg syntes, det var en underlig og lidt trist løsning, og den dag lagde jeg da heller ikke ligefrem fingrene imellem. Jeg sagde til Lise, at hun skulle tænke på barnet, der ville komme til at mangle en far. Jeg sagde også, at lykkedes det for hende at få et barn, så ville livet som singlemor blive ensomt.

Jeg fik vist også sagt, at jeg egentlig fandt hele projektet egoistisk og forkert.

Selv holdt jeg fast i drømmen om at finde den rigtige mand. Og midt i alle Lises planering af et liv som alene mor, skete det rent faktisk. Jeg mødte Per og faldt for ham med et brag. 

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

Per var skilt og havde to børn fra et tidligere forhold. De boede dog med deres mor i den anden ende af landet, så for det meste føltes det som om, at Per var min alene. Per lagde heller ikke skjul på, at han var vild med mig, og at han var klar til at starte et nyt kapitel af sit liv med mig.

Vi flyttede derfor sammen, og jeg stoppede hurtigt med at bruge prævention. Da jeg blev gravid, var jeg sikker på, at Per ville blive lige så lykkelig, som jeg selv var det. 

Det gjorde han dog ikke ligefrem – men han protesterede heller ikke.

Samtidig var Lise lykkedes med at blive gravid med en doner. Jeg glædede mig på hendes vegne, men jeg følte alligevel, at min graviditet var mere “rigtig” end hendes, fordi jeg havde en mand at få mit barn med.

Jeg snakkede nok også lovlig meget om Per og mine forventninger til hans rolle som far. Jeg spurgte hende også, om hun virkelig ikke var nervøs for at blive ensom, nu hun stod alene med alt.

I dag ser jeg min opførsel som virkelig tarvelig, for jeg havde samtidig også travlt med at fremhæve, hvor dejligt det var, at jeg selv kunne dele min graviditet med barnets far. Det var selvfedme af værste skuffe, og jeg indså slet ikke, hvor meget jeg trådte Lise over tæerne.

Hun tog dog min bedrevidende opførsel ret roligt og sagde bare, at hun forberedte sig godt på et liv som mor uden en mand, så det skulle hun nok klare.

Jeg var lykkelig gravid og glædede mig til livet som familie, og jeg følte virkelig, at Per var manden i mit liv. At han sjældent så sine egne to børn fra sit tidligere forhold, tænkte jeg dengang ikke nærmere over – det betød jo også bare, vi der var mere tid og overskud til os og vores kommende barn. 

Jeg vidste også, at Pers ekskone havde fundet en ny mand, så jeg syntes ikke, at han svigtede sine børn, hvilket han jo rent faktisk gjorde.

Niklas kom til verden et par uger før Lises datter, Sofie. Det var hyggeligt at være på barsel samtidig. Vi mødtes og gik ture med vores barnevogne og delte alle de udfordringer, der nu engang er, når man bliver forældre. 

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

Jeg kunne dog stadigvæk ikke styre min hang til at hævde mig over hende. 

Jeg fablede om, hvor god en far, Per var, og hvor skønt det var at være en ”rigtig” familie.

Sandheden var dog en anden, for Per viste sig hurtigt at være alt andet end den perfekte far. Han blev irritabel og vendte sig om på den anden side, hvis jeg forsøgte at få ham til at tage Niklas, når han vågnede om natten. 

Indkøb og madlavning holdt han sig også langt fra, og Niklas var ikke mere end tre måneder gammel, før Per havde planer for stort set alle sine weekender. Planer, der aldrig involverede hverken mig eller Niklas.

Enten skulle han ud at cykle med vennerne, eller også stod den på byture med drengene fra fodboldklubben.

Det var helt tydeligt, at Per tog det for givet, at han kunne leve det glade ungkarleliv, mens jeg tog mig af det barn, som det ifølge ham var mit valg, at vi havde fået. Alt det sagde jeg dog intet om til Lise, jeg lod tværtimod som om, at Per var mere eller mindre perfekt, selv om mit indre var et stort kaos af uforløste og skuffede følelser.

Per og jeg holdt med nød og næppe sammen i tre år, før vores forhold kollapsede. 

Udadtil fremstod vi sikkert som en klassisk lille familie, men sandheden var, at jeg aldrig havde følt mig så ensom i mit liv. For Per fortsatte med at leve sit eget liv, og at det med tiden også indbefattede andre kvinder, var jeg efterhånden ikke i tvivl om. Jeg håbede dog hele tiden, at han ville ændre sig. 

Tage mere ansvar og engagere sig. Nogle gange legede han da også lidt med Niklas, men når valget stod mellem at gøre noget for ham eller sig selv, så valgte han altid det sidste.

I dag kan jeg godt græmme mig over, at jeg brugte så mange kræfter på at holde sammen på et pløkumuligt forhold, der ovenikøbet sluttede med, at Per forlod mig for en anden kvinde. Selv om jeg egentlig burde være glad for at slippe af med ham, så slog det mig fuldstændig ud, så langt om længe blev jeg nødt til at lægge kortene på bordet over for Lise.

LÆS OGSÅ

Annie satte barnevognen med sit sovende barn udenfor – nu har 15 millioner set videoen

Annie Samples, der er danskboende amerikaner, lagde en video på sin TikTok-profil af sit sovende barn i en barnevogn. Udenfor. Siden er videoen gået viralt, og kommentarsporet er stukket af.

Hun reagerede med langt større overskud, end jeg selv havde formået at vise hende tidligere. Hun beroligede mig med, at jeg sagtens ville kunne finde ud af at være alene med Niklas. 

Hun sagde også, at hun var glad for sit liv, og at hun nok skulle hjælpe og støtte mig med at blive det for mit også.

Her faldt 10-øren så endelig, for der var mange måder, man kan blive forældre på, og hvilken en af den var egentlig bedst: Lise, der havde planlagt sit liv som alenemor. Hende, der nu havde en harmonisk tilværelse med sin lille datter, der virkede tryg og tilfreds. 

Eller mig, der havde brugt skønne spildte kræfter på et fjols af en mand, der ikke gad være far for den søn, der nu savnede sin far, selv om denne aldrig havde gjort noget som helst godt eller konstruktivt for ham.

I dag har Niklas og jeg så småt fået styr på vores tilværelse i den grad også takket være Lise. Jeg er fortsat alene med min søn og har været det længe. Per dukker op i ny og næ og insisterer på at spille rollen som far for Niklas, altså indtil han pludselig ikke rigtig gider det længere. 

Den ustabile tilstedeværelse i Niklas´ liv, påvirker ham. For Niklas bliver vred og ked af det, når Per svigter, og han har kun mig til at lade det gå udover. 

Jeg tackler det, så godt jeg nu kan, men jeg er ulykkelig over, at min søn konstant skal opleve det svigt fra sin fars side, uden at jeg selv kan gøre noget ved det.

Lise lever fortsat et ret enkelt liv som mor for Sofie. Hun har sørget for, at hendes forældre fra start fik lov til at spille en stor rolle i datterens liv samtidig med, at hun har gode veninder, der også bakker op.

Alt det, er jeg selv ved at få stablet på benene, men det tager tid.

LÆS OGSÅ

Katrine har opdaget en ny tendens i børnehaven, som kan blive dit "værste mareridt"

Lige som man gik og troede, at der ikke kunne presses mere ned over hverken børn eller forældre, har Katrine Memborg opdaget, at der er gået inflation i legeaftalerne.

Heldigvis har jeg så Lise som et fast anker i mit liv. Hun har aldrig klandret mig for alle de bedrevidende fordomme, jeg diskede op med, før vi fik børn. Jeg fornemmer heller ikke, at hun fryder sig over, at det så alligevel endte med at gå galt for mig. Tværtimod har hun brugt tiden på at støtte og hjælpe mig på plads i mit nye liv. 

På den måde går Lise i større sko, end jeg selv formåede. Hun er på en måde blevet den familie, jeg forgæves forsøgte at skabe sammen med Per.

Vores to små børn er jævnaldrende, de elsker hinanden og betragter i dag hinanden som en slags søskende. Jeg er ikke helt i mål, men jeg er godt på vej til at få det gode, trygge liv for mig selv og Niklas, som jeg aner i horisonten. Det med god inspiration fra Lise og den måde, hun har indrettet sig. Så herfra er det slut med at håne kvinder, der vælger at sætte børn i verden på egen hånd. For så længe der er kærlighed og omsorg involveret, så må folk gøre det, de nu engang finder bedst.

Skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.