Brevkasse: Jeg nægter at holde ferie med min veninde og hendes forkælede datter

Hjemmets brevkasse

Jeg har en veninde, som jeg har kendt siden ungdommen. Vi mistede kontakten, da vi begge fik familie, men da vi senere blev skilt, begyndte vi at ses, og vi har i de sidste fem år holdt sommerferier sammen.

Det har været nogle hyggelige ture på trods af, at vi er ret forskellige. Jeg er mor til to børn, der er en smule ældre end min venindes datter, og jeg tager nok tingene og dermed også opdragelsen af mine børn mere stille og roligt end hun. Det gjorde ikke så meget de første år, men sidste år, hvor vi var af sted en uge blev forskellen imellem os åbenlyse. Min veninde er altid gået meget op i, at ferien var på børnenes præmisser. Det har betydet, at alt har været meget planlagt Det har været fint nok at spille spil og komme ud på ture, men hendes hang til at sætte alt i system samt mange regler om slik, iPhones, sengetider blev sidste år for meget – især, fordi børnene nu er ved at være store (11-14) med min søn som den ældste.

Jeg må faktisk give mine to børn ret i, at ferien sidste år endte med at handle utroligt meget om hendes og datterens behov og ret så lidt om mine børns, som følte, at de hele tiden skulle underholde hendes ret krævende datter.

Jeg havde egentlig troet, at min veninde også tænkte, at vi alle var vokset fra hinanden, men sidst vi var sammen, begyndte hun at tale om vores kommende ferie, som lå det fast. Tilmed kom hun med et par stikpiller om, at jeg burde tale med mine børn, fordi hendes datter havde følt sig udenfor.

Jeg var overrumplet og paf i situationen og er af natur nok konfliktsky, så jeg fik ikke sagt fra. Mine børn nægter at tage med. Har du et bud til, hvordan jeg får løst det her dilemma? Hun ved godt, at jeg endnu ikke har andre planer for min sommer.

LÆS OGSÅ: Jeg slog op med min veninde: Kan man basere et venskab på ”sød det meste af tiden”?

Vibeke Dorph svarer

Det lyder, som om din veninde er rigtig dygtig til at sætte sine egne behov foran alle andres, så mon ikke, det er på tide, at du gør det samme på dine egne og dine to børns vegne?

Det kan da godt være, at hun har alle mulige gode og rigtige ideer om, hvordan børn skal opdrages, men der findes jo mange forskellige måder at opdrage børn på – og din lyder da som helt i orden efter min mening.

For jo, det er da godt at have regler og faste rammer for små børn, men nu er der tale om børn i (snart) teenagealderen, så jeg synes da kun, det er fint, hvis I begynder at behandle dem som mennesker, der kan tænke selv.

At det endnu ikke er gået op for din veninde, at hendes lille datter ikke længere er et pattebarn, vidner hendes bemærkning om dine børns rotten sig sammen om. Ud over, at bemærkningen er en noget egoistisk tilgang til de tre børns behov, så lover det ikke godt for en eventuel kommende ferie. Jeg tænker også, at hendes iver efter at fortsat at „være på børn“ (læs: hendes eget barn) mere handler om hendes angst for bare at være sig selv.

Jeg ved ikke, om du behøver at sige alt det til din veninde, men under alle omstændigheder skal du se at få rodet dig ud af hendes ferieplaner. Her kan du da blot sige det, som det er, nemlig at dine børn er blevet for store til „børneferier“. De er ikke længere til ludo og slikregler, hvilket deres alder taget i betragtning er helt naturligt. I tre har derfor valgt, at der skal ske noget helt nyt i jeres ferie – I ved bare endnu ikke helt hvad.

Der er intet anklagende i den udmelding, det er blot en konstatering af, hvordan det er, så det kan hun ikke tillade sig at blive hverken sur over. Bliver hun det alligevel, ja, så er det da kun endnu bedre, at du har fået sat en stopper for jeres fælles ferier.