Foto: Sara Wilkins | ALT.dk's journalist, Emma Kleist Christensen, tog en svær beslutning, og slog op med en veninde.
ALT.dk

Jeg slog op med min veninde: Kan man basere et venskab på ”sød det meste af tiden”?

Skal venskaber vare for evigt? Eller er det bedre at stoppe et venskab, der ikke længere fungerer? Journalist Emma Kleist Christensen stod i en situation, hvor hun valgte at slå op med en veninde.

Af Emma Kleist Christensen 23.mar.2018 Livsstil

Det føltes som et tabu: At slå op med en veninde.

Jeg har altid hørt, at venskaber varer for evigt – at de overlever kærester, flytninger og nye livsfaser. Men hvad nu, hvis venskabet ikke fungerer, og man mest af alt har lyst til at slå op? Skal man opremse hele ”det er ikke dig, det er mig”-talen, som man kender fra et kæreste-break-up, eller skal man bare diskret lade venskabet ebbe ud?

Det dilemma stod jeg selv overfor for nyligt med en veninde igennem mange år. Hun var en af de personer, der altid var uvenner med en eller anden, og som jævnligt slettede venner på Facebook. Ofte var det mig, hun havde set sig sur på.

Jeg gik altid lidt på æggeskaller omkring hende. Jeg kunne ikke lide at gå i byen med hende, for hvis jeg blev fuld, kunne jeg komme til at sige noget, der gjorde hende sur. Så jeg gjorde mit bedste for at være sød og betænksom.

Alligevel opstod der ofte en konflikt, som jeg først blev indvilget i, når hun efterfølgende sendte en vred SMS om, hvor dårlig en veninde jeg var. Selvfølgelig opstår der konflikter mellem veninder – og det er også okay – men  med hende opstod de konstant.

Jeg fortalte mig selv og mine andre veninder, at ”hun jo er sød det meste af tiden” – og det var hun. Men kan man basere et venskab på ”sød det meste af tiden”?

Et venskab skal give tryghed og være baseret på ærlighed og kærlighed. For hvis man ikke kan slappe af og være glad, når man er sammen, hvorfor så være veninder?

Læs også: 15 tegn på, at I er de bedste veninder

Jeg skulle i virkeligheden nok have sagt fra noget før. Konflikterne fik lov til at eskalere, og vi fik aldrig talt om dem på en ordentlig måde. Til sidst så jeg ingen anden udvej end at stoppe vores venskab.

Jeg prøvede at lade være med at kontakte hende for på den måde at lade vores venskab løbe ud i sandet. Men det nyttede ikke noget. I stedet gjorde det hende sur og frustreret, når jeg ikke svarede. Og med god grund, for det var kujonagtigt at ignorere problemet på den måde.

Så jeg skrev til hende, at jeg havde brug for afstand. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige det direkte: ”vi skal ikke være venner mere”. For er et venskab ikke altid værd at kæmpe for?

Hun blev naturligvis rasende. Sendte mig en masse sure beskeder, kaldte mig grimme ting og slettede mig straks på alle sociale medier. I hendes verden var jeg tydeligvis en kælling. Et eller andet sted følte jeg mig også sådan.

Det er et halvt år siden, vi sidst har talt sammen. Det har været en lettelse at få gjort op med et dårligt venskab, men alligevel tænker jeg stadig på, om jeg fik ”slået op” på en ordentlig måde.

Måske er venskaber ligesom kæresteforhold: Det er aldrig rart at slå op. Uanset hvordan man gør det, så gør det ondt. Og nogle gange er det desværre bare et nødvendigt onde.

Vi bliver opdraget med, at ”kærester forgår, men venskaber består” – men det behøver ikke være sådan. Hvis et venskab gør mere ondt end godt, så er det nok bedre for begge parter at gå fra hinanden.


Henter...