Revet væk:
Omaggio-serien er en af Kählers nyere designsuccesser, der består af vaser og lysestager dekoreret med penselmalede vandrette striber i diverse farver. Mest kendt er den messing-stribede jubilæumsvase, der i løbet af én dag i 2014 blev udsolgt. Sælges i dag for omkring 200-300 kroner alt efter størrelse.Foto: Marie Louise Gammelgaard
Siden 1839 har Kähler tiltrukket tidens store kunstnere og forenet kunsthåndværk med brugsting. I dag er det især de store, gamle gulvvaser og blå Kähler-ting fra firserne, der sælger. Kähler er i øvrigt også dem med den stribede vase, som satte landet på den anden ende i 2014.
Anette Løkken SørensenAnette LøkkenSørensen
Husker du den hvide jubilæumsvase med messingstriber fra Kähler? Den udkom i begrænset antal i 2014, blev udsolgt på en dag, og de over 16.000 interesserede købere fik blandt andet Imercos hjemmeside til at gå ned.
Vaserne blev solgt til overpris på Den blå avis i månederne efter, men i dag er de ikke så eftertragtede mere. Dét er til gengæld det ældre lertøj, som er blevet produceret hos Kähler i Næstved siden 1839.
Balusterformet gulvvase af lertøj, dekoreret med uranglasur. Udført hos Kähler. H. 52. Diam. 34. Brugspatina. Vurdering: 6.000 kroner hos Bruun Rasmussen.Foto: PR
Gulvvasen er set solgt hos Bruun Rasmussen for 4.800 kroner.Foto: PR
12.000 kroner hos Bruun Rasmussen for denne vase, som Svend Hammershøi står bag. Den er 31 cm. høj og blev solgt hos Bruun Rasmussen.Foto: PR
Også helt almindelige Kähler-kopper kan sælges. Disse to er set til 100 kroner stykket hos LP Antik & Design.Foto: PR
– Priserne på Kählers gulvkrukker og store vaser er for tiden på himmelflugt. Det handler dels om modeluner og dels om, hvad der er dekorativt at have stående, og mange synes, det er smukkere at have ting med volumen stående, frem for en gruppe af mindre stykker.
Sådan siger Amalie Hansen, der er er specialist i moderne kunsthåndværk hos Bruun Rasmussen Auktioner. Hun har vurderet for auktionshuset i 21 år og oplever, at efterspørgslen på Kählers keramik er inde i en fase, hvor køberne deler sig i to:
Bliver solgt til udlandet:
Copenhagen Classic sælger også en del Kähler, og herfra bekræfter Anders P. Stage den tendens, som man ser hos Bruun Rasmussen: ”De helt gamle Kähler-vaser sælger vi godt af – dem fra 1930-1950’erne og de store ting går faktisk bedst. Fade sælger også ok, men de sælger ikke så hurtigt. Det er hovedsageligt Frankrig, Italien, USA og Australien, vi har solgt en del ældre Kähler til her det seneste år, men et par stykker er også solgt til Asien.” Pris for stentøjsfadet her er 8.000 kroner hos Copenhagen Classic.Foto: PR
Kähler-vase fra den blå periode i firserne. Set til 750 kroner hos LP Antik & Design.Foto: PR
Kanden fra Kähler er fra firserne og koster 900 kroner hos LP Antik & Design.Foto: PR
– For nogle er deres køb primært med dekoration for øje, og her er især den gule uranglasur ret eftertragtet, mens der for samlere er særligt fokus på ting, der er udført af kunstnere som Karl Hansen Reistrup og Svend Hammershøi. De købere vil betale høj pris for de pågældende stykker.
Det er især vaser og fade fra perioden 1930-50, der sælger godt hos auktionshuset, og det gør ikke så meget, at der er patina, siger Amalie Hansen:
– Selv med mindre skader er interessen stor. Lertøj får let små afslag i glasuren, men det er næsten nødt til at høre med, når det gælder Kähler. Det er et tegn på, at tingene har været brugt.
Tre gange vurderingen
Hos ”LP Antik & Design”, som ligger ved Næstved og Kählers værksted, bekræfter indehaver Louise Arnenstrøm, at der er bud efter det gamle lertøj:
– Vi sælger mest det gamle Kähler samt det nye, som hos os er det blå fra firserne, siger Louise, der selv er fra Næstved:
Annonce
Vase af lertøj, hvor Amalie Hansen kalder udsmykningen "almue-stil" med motiv i brunlige glasurer på lys bund. Udført hos Kähler. H. 16. Reparationer ved munding. Enkelte glasur-afskalninger. Vurdering 1.500 kronerFoto: PR
Kähler-lysestage blev hurtigt solgt på DBA til 125 kroner.Foto: PR
Kunstneren Karl Hansen Reistrup står bag dette store, cirkulære fad af lertøj modelleret med Thor og Midgårdsormen. Vurderet til 6.000 kroner, men solgt til 15.500 kroner hos Bruun Rasmussen.Foto: PR
– Da jeg var barn, cyklede man op til Kählers værksted og købte en vase, når læreren skulle have en gave, mindes hun.
Selv vaser, der ikke kan holde tæt, er eftertragtede, hvis de har den rette glasur og dekoration, eller hvis en af de store kunstnere, som Kähler har haft i stald, har formgivet den.
Navne som Karl Hansen Reistrup, Jais Nielsen og Svend Hammershøi kan rykke priserne betydeligt. Når flere passionerede samlere byder mod hinanden, kan vurderinger hurtigt blive overhalet.
Det gjaldt for et Kähler-fad med Thor og Midgårdsormen af Reistrup, som Bruun Rasmussen havde vurderet til 6.000 kroner, men som blev solgt til 15.500 kroner.
Vase af lertøj, hvor Amalie Hansen kalder udsmykningen "almue-stil" med motiv i brunlige glasurer på lys bund. Udført hos Kähler. H. 16. Reparationer ved munding. Enkelte glasur-afskalninger. Vurdering 1.500 kronerFoto: PR
Gulvkrukke af lertøj, dekoreret med cremehvid og grøn glasur. Udført hos Kähler. H. 44 cm. Vurdering hos Bruun Rasmussen: 4.000-5.000 kroner.Foto: PR
Jais Nielsen har lavet denne cirkulære låg-skål af lertøj dekoreret med lyserød, grøn og sort glasur. 6.500 kronerFoto: PR
Karl Hansen Reistrups "Ørnevasen" af lertøj modelleret med to ørnehoveder. Dekoreret ned rød lustreglasur. Udført hos Kähler. Solgt for 9.000 kroner hos Bruun Rasmussen.Foto: PR
– Kunstkendere køber med hjertet og passionen for det særlige. De er ikke spekulative, men vil betale, hvis de ser noget, de ”bare må eje.” Den anden gruppe er mere trendstyret og inspireret af strømninger på bl.a. de sociale medier.
De køber gerne de dekorative store gulvvaser, fordi de passer ind i tidens indretningsstil, forklarer Amalie Hansen.
– At priserne de seneste fem år er steget en del, skyldes både øget fokus, og en generation, der genkender stilen fra deres opvækst. Derudover er der en voksende international interesse for dansk keramik af høj kvalitet, siger Amalie Hansen.
Om Kähler
Kähler Keramiks historie går tilbage til 1839, da pottemager Herman Kähler åbnede værksted i Næstved. I 1975 sluttede epoken som familieejet virksomhed, og den blev i 2008 erklæret konkurs. Arkitekten Frantz Longhi købte rettighederne til Kähler og skabte Omaggio-vasen, som blev et salgshit.
Kähler ejes i dag af Rosendahl Design Group, som købte keramikvirksomheden i 2018.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.