Snart lægger denne smukke fugl vejen forbi Danmark – og det er et tegn på, at foråret er på vej

Først høres trompetlyden, høj og gennemtrængende. ”Nu kommer vi, nu er det forår”, skriger tranerne.

Så ser man fuglene komme flyvende, med langstrakte halse og kraftige vingeslag. De lander blødt på deres yndlingssted ved søen og begynder at lede efter føde.

Nu er sommergæsterne på vej, de store langbenede fugle, der spankulerer rundt i stilfulde grå dragter med buskede halefjer, sorte halskraver og små røde baskerhuer. Tranerne markerer på storslået vis forårets komme, når de samles i store flokke ved Hornborgasøen i svenske Västergötland, hvor fuglene også er en slags ”nationaldyr”.

Der er oftest flest traner i slutningen af marts og lidt ind i april. Rekorden er 27.300 traner den 3. april 2019. Mange fugleinteresserede kommer hertil – også fra Danmark – for at se den storslåede dans, og ved søen er der udsigtspunkter, naturcenter og guider.

Tranerne har tilbragt vinteren i Frankrig og Spanien. Om sommeren yngler de i store dele af Sverige i sumpede områder, lavvandede søer og moser omgivet af skov. Reden bygges i vådområder for at forhindre ræve og andre rovdyr i at komme i nærheden af redepladsen.

Familien holder sammen

Hunnen lægger to æg i slutningen af april eller begyndelsen af maj, og forældrene skiftes til at ruge på dem. Efter otte uger er ungerne flyvefærdige, og hele familien holder sammen, også under trækket, der finder sted fra august til begyndelsen af oktober. Unge fugle yngler først, når de er omkring fire år gamle.

Tranepar holder sammen hele livet. Nogle gange kan man se enlige traner vende tilbage til deres ynglesteder. Det er trist at se dem gå rundt alene og lede efter føde. Traner vender tilbage år efter år og kan blive op til 27 år.

Man ser også fugle danse alene, og små kyllinger kan også bevæge sig på en danselignende måde. Måske er det en form for leg, som også kan sprede sig til andre traner i nærheden. Mest sandsynligt er det et parringsritual, hvor båndene mellem parrene styrkes.

Dansen begynder ofte med bukkende bevægelser, hvor fuglen løfter og sænker forreste del af kroppen. Tranen snurrer også rundt og springer op i luften med udstrakte vinger.

Det er imponerende at se disse store fugle på tæt hold. De kan blive op til 130 centimeter høje og har et vingefang på lidt over to meter. Det er en af de største fugle i Sverige, kun havørnen har større vingefang.

Et interessant faktum om den røde plet på tranens isse er, at den bliver større eller mindre afhængigt af dens sindstilstand. Hvis tranen bliver vred, svulmer pletten op. Den røde farve er blod, der kan ses gennem huden, hvor der ikke er fjer.

80 km i timen

Der bliver flere og flere traner i Sverige, og i 2020 blev der optalt omkring 40.000. Fuglene kan gøre skade på landbrugsjord, da de gerne spiser hvede, byg og kartofler. I landbrugsområder indhegner man gerne kartoffelmarker, ellers kommer tranerne og spiser alt. De flyver rundt og spejder og kan sandsynligvis se på lang afstand, hvis noget ligner en lækker kartoffelmark.

Når tranerne vender tilbage til Hornborgasøen, kan det skyldes, at der tidligere blev dyrket kartofler til spritdestillerier her. Nu spreder myndighederne i stedet byg ved søen, så tranerne ikke skader landbruget. Fuglene er ellers altædende, og også fisk, frøer, æg og insekter glider ned.

Når tranerne flyver nordpå om foråret, flyver de ofte over Tyskland og kan tilbagelægge mere end 400 kilometer på en dag. De udnytter termikken i luften og kan flyve med hastigheder på op til 80 km i timen. Til sidst ankommer de i det høje nord for at stifte familie.

Nogle traner overnatter i Danmark under deres træk nordpå, og undertiden kan man være heldig at se de store flokke på deres vej hen over landet, mens de udsender den karakteristiske trompetlyd. Tag kaffekoppen med ud i solskinnet, hvis du er hører dem kalde, og nyd det imponerende syn.

LÆS OGSÅ

Lise havde problemer med en elev i klassen – men en dag opdagede hun elevens hemmelighed

Jeg var glad for at være klasselærer for 3.B, men Laura kunne jeg ikke holde ud. For hun drillede de andre elever, forstyrrede undervisningen – og så løj hun for at få opmærksomhed. Heldigvis blev det så også Laura, der lærte mig, at der altid er en grund, når et lille barn opfører sig så forfærdeligt. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.