Smilende ældre mand med gråt hår og skæg sidder i en lys stue foran en reol.

Min gamle far forventer, at vi hjælper ham med praktiske gøremål, men det slider mig op

Vi gik på listefødder omkring ham og var bange for at sige noget forkert. Det kunne ikke fortsætte sådan.

klikk logo

Mine forældres hus er til salg på nettet, og jeg ved, at de har det svært med det lige nu. Men for hele vores familie er det den rigtige vej at gå.

Min far har altid været en driftig mand. Han har været familiens klippe på mange planer, og der har aldrig været et nej i hans mund, når vi har bedt ham om hjælp til noget som helst.

Når jeg tænker på min far, ser jeg ham med et værktøj i hånden og på vej til at fikse et eller andet. Hvis min mor ønskede nyt tapet eller at få gjort noget i huset, var han med på hendes planer med det samme. Og det er min far, der altid har hjulpet mig og mine to brødre med renoveringen i vores boliger.