Brevkasse: Min ekskæreste gider ikke vores lille søn

Jeg er en enlig mor på 29 år og mor til en dreng på otte, hvis far jeg ikke har været sammen med, siden vores søn var nyfødt. Min søn og jeg har vores egen lille familie og nyder tilværelsen.

Mit problem er, at min søn næsten ingen kontakt har til sin far, og at faderen ingen interesse viser for ham. Min søn og hans far har set hinanden fire gange, siden min søn blev født, men de taler jævnligt sammen – desværre altid kun, fordi jeg insisterer og tager initiativet. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke tog initiativet, ville der ingen kontakt være.

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Skal min stille dreng presses til at deltage i legegruppe?

Da min søn var yngre, spurgte han sjældent efter sin far, men nu, da han er blevet ældre, forstår han jo godt, at han ikke har en far, som hans andre kammerater har det.

Jeg har prøvet at få min søns far til at være der mere for vores søn, men han slår det hen med dårlige undskyldninger. Han har flere gange lovet at komme på besøg til fødselsdage etc., men han dukker aldrig op, og har aldrig købt hverken fødselsdagsgaver eller julegaver til vores søn.

Jeg er bange for, at tingene aldrig kommer til at ændre sig, og mit spørgsmål er derfor, om jeg skal stoppe med at tvinge faderen til at holde kontakten? Jeg frygter, at det gør mere skade end gavn. På et tidspunkt vil min søn jo også opdage, at det kun er pga. mit initiativ, at han så sporadisk hører fra sin far, for insisterede jeg ikke, ville kontakten ebbe ud. Hvad tænker du?

Bekymret mor

Køb abonnement på magasinet Vores Børn her

Vibekes svar

Jeg synes, at du hurtigst muligt skal stoppe med at agere bindeled mellem din søn og hans far.

For ved at tvinge en modvillig og umoden far til at holde kontakten til din søn, ender det med, at din søn konstant bliver mindet om, at han har en far, der ikke gider ham. Derved risikerer du at pådutte din søn et unødvendigt mindreværd. Din søn er nemlig ikke stor nok til at forstå, at det ikke er ham, der er forkert, og derfor bliver valgt fra af sin far, men at det er hans far, der er umoden.

Bliver du ved med at insistere på at holde kontakt med din ekskæreste, så fortæller du også din søn en sørgelig historie om, at den lille, fine familie, du har skabt for ham, ikke er fuldendt, fordi der mangler en far. Det er ikke bare en trist fortælling, den er heller ikke sand.

Stort set halvdelen af alle ægteskaber går i stykker, rigtig mange børn vokser derfor op i en ikke-traditionel, dansk kernefamilie, hvor der både mangler den ene og den anden, så den måde, du og din søn er familie på, er der ikke noget særlig underligt i i dag – heldigvis.

Derfor er mit råd til dig, at du holder op med at overføre dit eget drømmebillede af, hvordan din søns barndom burde se ud, og i stedet koncentrerer dig om, at den barndom, han nu er midt i, er tryg og god, som den er. At du er en fantastisk god og omsorgsfuld mor oser ud mellem linjerne i din mail, så nyd, hvad I har, og drop de opslidende tanker om, hvordan tingene burde være. Om din søns far af sig selv så vender tilbage på et senere tidspunkt, om du møder en sød mand, der vil blive din søn en god stedfar, eller om der sker noget helt tredje, kan kun fremtiden vise.

Vigtigst er det, at din dreng ved, at han er god nok og elsket, som den han er. Den vished er jeg overbevist om, at du er „mand nok“ til at give ham.