TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Foto: Getty Images Testamente, ægteskab eller ingenting? Har I tænkt på at sikre hinanden?

Færre par er gift, når de får børn. Har I sikret hinanden?

Nye tal viser, at ægteskabet er på tilbagegang. Både når det gælder første, andet og tredje barn er flere ikke er gift, når barnet fødes. Men hvorfor gifter færre sig, og har du styr på, hvad det betyder for jeres sikkerhed og rettigheder?

Over de seneste ti år er det blevet mere normalt ikke at være gift, selvom man har børn sammen. I dag er gennemsnitligt 76,5 procent af forældreparrene med hjemmeboende børn gift – men det er faktisk knap 5 procentpoint færre end for ti år siden, viser en opgørelse fra Danmarks statistik fra januar i år. Især forældrepar til yngre børn under fire år lever på polsk, men både blandt de par, der bliver forældre til første, andet og tredje barn gælder det, at færre er gift, end for ti år siden, viser andre tal fra Danmarks Statistik. Og hvorfor så det? Er det de høje skilsmissestatistikker, der afskrækker os, er ægteskabet mon bare mindre hipt i dag, end et årti tilbage, eller hvad er der los?

– Der er sket en normændring ganske langsomt, og det er i dag langt lettere, end det var før i tiden at lade være med at gifte sig. Engang var det jo helt uhørt ikke at være gift, før man fik børn. I dag tager vi det meget afslappet. Også fordi mænd og kvinder er mere lige økonomisk set i dag, end de har været tidligere, forklarer Emilia van Hauen, trendforsker med speciale i moderne livsformer.

Skilsmissestatistikkerne afskrækker os ikke
De sidste mange år har de danske skilsmissestatistikker tegnet et dysters billede af, at næsten halvdelen af alle ægteskaber forliser. Men det er nu ikke nødvendigvis dér, forklaringen skal findes på, at færre småbørnsforældre siger det ægteskabelige ja til hinanden anno 2018.

– Det er let at konkludere, at flere fravælger at blive gift, fordi de ikke vil gifte sig for at blive skilt igen. Men det viser sig også, at der er lige så mange, der siger, at de gerne vil giftes, og at det ikke betyder så meget, hvor længe ægteskabet varer. En skilsmisse anses ikke på samme måde som tidligere som en fiasko. Moderne mennesker tror stadig på ægteskabet, siger Emilia van Hauen.

Det handler nærmere om, at det bliver mere okay at vælge sin helt egen opskrift på det gode liv.

Læs også: 70% knalder ikke efter de er blevet forældre. Gør I?

Lidt flere freestyler i livet
– Vi er helt klart blevet langt mere bevidste om, at der er mange måder at leve livet på og være familier på, og det bevæger sig i retning af, at det bliver mere almindeligt at leve sammen på mere utraditionelle måder. Regnbuefamilier, sammenbragte familier, dine, mine, vores – der er kommet en større bevågenhed omkring, at man kan skabe det liv, man gerne vil have. Men så langt jeg kan spejde ud i fremtiden, tror jeg, at ægteskabet bliver ved med at være det mest normale, siger hun.

Når det trods alt forholder sig sådan, så det handler dels om romantik, og dels om praktik, mener trendeksperten.

– Der er masser af forskning, der viser, at vi er lykkeligere, når vi er et ægteskab, end når vi bare er i et parforhold. Ægteskabet er stadig det, størstedelen af os gerne vil. Dertil kommer, at ægteskabet også er den bedste måde at sikre hinanden på, og det går vi også op i. Selvom det er blevet langt mere almindeligt at lave testamenter og ægtepagter i dag, er det alligevel stadig mest usædvanlige at leve sammen uden at være gift. Fordi det også er besværligt, siger hun.

Når man gifter sig, giver man, ud over sit papirbundne og måske velsignede hjerte, nemlig også helt automatisk hinanden nogle rettigheder i forhold til arveret og mere eller mindre gode vilkår, hvis livet ikke fortsætter side om side.

Hvis ikke ægteskab, hvad så?
Når man har børn, villa, vovse, Volvo og økonomi med hinanden, men lever papirløst, kan det godt være, at man egentligt har alt sammen – men det har man altså kun så længe det hele går godt. Mister den ene partner livet eller rammer skilsmissen jer, så står i pludselig mindre rosenrødt.

– Hvis man hverken er gift eller har oprettet testamente, betyder det at man ingen arveret har, siger Ulrik Grønborg, advokat med speciale i familie og samliv hos Advokaterne Sankt Knuds Torv og på Minadvokat.dk.

Rent praktisk vil det sige, at børnene skal arve, hvis en forælder går bort, uanset hvor små de er, eller hvor meget det også er i deres interesse, at deres anden forælder ikke skal sælge børnenes hjem for at frigive arven.

– Sidder man som kærestepar med et barn i en ejerlejlighed, betyder det, at barnet er nærmeste arving, hvis den ene forælder går bort, og så skal barnet have den ene halvdel af boligen. Og da mindreårige børn må ikke eje fast ejendom eller have gæld, skal boligen altså sælges, for arven kan sættes til side på en fastlåst konto, indtil barnet er myndigt, siger Ulrik Grønborg.

Læs også: Sådan lærer du dine børn at rydde op

Få papir på – for jeres egen sikkerheds skyld
Er det bruddet og ikke døden, der skiller jer, står I ikke nødvendigvis meget bedre, forklarer han. Som ugift er der nemlig heller ingen automatisk deleret over værdier købt gennem et helt samliv.

– Hvis den ene part har brugt alle sine penge på at fylde køleskabet op og klare de løbende udgifter, mens den anden har lagt sine penge i de varige forbrugsgoder som bilen, sofaen og spisebordet og måske også står som ejeren af lejligheden, så har man altså et problem, hvis man skal hver til sit. Man har ikke deleret, når man lever papirløst, siger Ulrik Grønborg og tilføjer:

– Som advokat vil jeg til hver en tid på det kraftigste anbefale, at man gør et eller andet for at sikre hinanden og familien.

Hvordan sikrer man hinanden?
Når man står som ugift par og gerne vil sikre hinanden, så findes der to modeller – enten at gifte sig eller få lavet et testamente.

– Begge dele er pakker med gode ting juridisk set, men pakkerne er ikke ens. Man kan ikke sikre sig lige så godt med et testamente, som man kan, når man gifter sig. Men når det er sagt, så står man meget, meget bedre med et testamente, end med et helt papirløst parforhold, siger Ulrik Grønborg.

Det er dog vigtigt at forstå forskellen mellem de to modeller – begge modeller giver jer fordele, men på forskellige måder, der ikke er fuldt overlappende.

Hvad er forskellen på ægteskab og testamente?

Når man skal sikre hinanden ved dødsfald, er der to muligheder: Ægteskab eller testamente. Her får du advokat Ulrik Grønborgs korte guide til, hvad man opnår med henholdsvis ægteskab og testamente, og hvorfor det måske er den allerbedste idé at have begge dele:

Ægteskab sikrer:
- En automatisk arveret på 50 procent af hinandens værdier, sådan at man kommer til at råde over den trekvarte værdi af den fælles bolig eksempelvis, mens den sidste fjerdedel går til børnene.
- Man slipper for at betale 15 procent i boafgift, eller arveafgift, som den også kaldes.
- Man kan sidde i uskiftet bo. Det betyder, at man kan vente med at udbetale arv til børnene, når ægtefællen dør.

Ægteskab sikrer ikke:
- Børns mulighed for særeje, så de ikke skal dele deres arv med en partner ved eventuel skilsmisse senere i livet.
- Hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort. Det er myndighedernes vurdering.

Testamente sikrer:
- En høj arveret til 87,5 procent af hinandens værdier – dvs. at 12,5 procent af afdødes formue går til børnene.
- Man kan gøre børnenes arv til særeje, så de ikke skal dele deres arv med en ægtefælle ved eventuel skilsmisse senere i livet.
- Man kan i et såkaldt børnetestamente tilkendegive, hvem, man ønsker, skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre går bort.

Testamente sikrer ikke:
- At man kan sidde i uskiftet bo.
- At man slipper for at betale boafgift på 15 procent.

En kombination af ægteskab og testamente sikrer:
- En høj arveret på op til 87,5 procent af hinandens værdier – dvs. at 12,5 procent går til børnene.
- Man kan sidde i uskiftet bo.
- Man slipper for at betale boafgift.
- Man kan gøre børnenes arv til særeje, så de ikke skal dele deres arv med en partner ved eventuel skilsmisse senere i livet.
- Man kan i et testamente tilkendegive, hvem, man ønsker, skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre går bort.

Kilde: Ulrik Grønborg, advokat

Hvordan laver man testamente – og hvad koster det?

Der findes i dag tre mulige modeller for at lave testamente i tre forskellige prislejer.

1) Den traditionelle model, hvor man booker et møde med en advokat, møder op på kontoret til et eller flere møder, får kaffe og personlig vejledning, hvorefter advokaten laver et testamente skræddersyet efter jeres ønsker og livsvilkår. Man får personlig vejledning af de omgange, det er nødvendigt. Det koster 4000 til 10.000 kr.

2) Mellemmodellen, hvor man kontakter en advokat, som tilbyder at lave personlige testamenter over nettet. Man har kontakten via telefon og mail, men ellers er der den samme vejledning og advokaten udfærdiger et testamente, der passer til netop jeres ønsker og livssituation. Men uden de personlige møder, som er mere tidskrævende. Den model koster 3250 kr. og kan fx fås hos Minadvokat.dk.

3) Den billige eller gratis model er, at man fuldt lovligt kan skrive et testamente helt selv. Der findes også hjemmesider, der tilbyder skabeloner for testamenter. Man skal dog være opmærksom på, at testamentet i så fald bliver et standardiseret skriv, man ikke kan redigere eller tilpasse efter ønsker, og der medfølger ingen rådgivning. Denne model kan købes for 350 kr. Et godt sted, hvor standardtestamentet er udfærdiget af kyndige advokater, er på Familieadvokaten.dk.

Kilde: Ulrik Grønborg, advokat

Se, hvad vi ellers skriver om: Forældre