Grethe Kragh-Müller: Små børn forstår ikke, at de skal holde afstand og vaske hænder

”Mor, man må ikke kysse og kramme mere.”

”Nej far, ikke rør ved min tegning, der kommer bare bakterier på.”

Efter institutionerne er åbnet igen, har du måske oplevet, at dit barn pludselig ikke vil give kram eller ser bakterier overalt, men hvordan skal du som forælder forholde dig til det? Og hvordan forklarer man et børnehavebarn, at man gerne må kramme mor og far, men ikke pædagogen i børnehaven?

Læs mere: Sådan taler du med dit barn om coronavirus

Det kan man ikke, lyder det fra Grethe Kragh-Müller, professor i børnepsykologi og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Små børn forstår ikke abstrakte begreber som bakterier og coronakrise, så derfor skal man ikke prøve at forklare dem, hvad det er, siger hun. I stedet opfordrer hun til, at man – så vidt muligt – ikke taler for meget med sine børn om det, der sker lige nu.

”Jo mere man kan undgå, at de bliver involveret, jo bedre. Man skal fx ikke se TV Avisen, mens børnene er vågne, men hvis de spørger, skal man selvfølgelig besvare deres spørgsmål – enkelt og konkret,” siger Grethe Kragh-Müller.

”Og så er der sikkert nogle, der vil sige, at man sagtens kan tale med dem om det, og det kan man også godt, men man skal bare gøre sig klart, at det er svært for et barn at forstå, fordi det er abstrakt. Derfor kan det ofte vække en angst hos børn, når der er noget, de ikke forstår eller kan forholde sig til.”

Små børn kan ikke følge retningslinjerne

Tidligere har psykologer været ude at rette en kritik af myndighedernes nye retningslinjer i daginstitutionerne om øget afstand og afspritning. Særligt frygter de, at den tvungen adfærd, der bliver pålagt små børn, i værste fald kan øge risikoen for ”psykiske lidelser”.

Den frygt anerkender Grethe Kragh-Müller og mener, at de nye retningslinjer vil få konsekvenser, ”men det afhænger af hvor robuste børnene er i forvejen”.

”Vi ved fra forskning, at små børn sikkert godt vil kunne lære reglerne. Men når de står i en situation, hvor de skal holde afstand eller lade være med at nyse folk i hovedet, er de ikke i stand til at bruge reglerne til at styre deres adfærd,” siger hun og forklarer, at den styringsmekanisme sidder et sted i barnets hjerne, der ikke er færdigudviklet i børnehavealderen:

”Derfor skal man passe på med ikke at ville køre for hårdt på med at disciplinere dem, for så kan der opstå angst, eller de kan blive helt tvangsagtige.” 

Spørg en ekstra gang

I stedet opfordrer børnepsykologen til, at man dels fra institutionernes side tilrettelægger dagen sådan, at børnene så vidt muligt ikke har mulighed for at komme for tæt på hinanden. Herved undgår man at irettesætte eller skælde børnene ud for noget, de ikke kan gøre for, forklarer hun.

”For det kan få betydning for, hvordan børnene opfatter sig selv, men også have betydning for børnenes udvikling. De skal have gode relationer til voksne, så det nytter ikke noget, at de voksne render rundt og irettesætter og skælder ud.”

Og dels opfordrer Grethe Kragh-Müller forældre til ikke at præsentere børnene for mere, end de kan forstå eller handle på. Forklar dem kun det mest nødvendige.

”Det er vigtigt at spørge børnene om, hvad de spørger om. Vi fortolker tit, hvad de siger, men spørg i stedet en ekstra gang: Hvad er bakterier for noget? Hvordan ser de ud? Så ved man, hvad de gerne vil vide og kan tit give dem en enklere forklaring.”