Wow, jeg er gravid: Cila

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid …

… blev jeg temmelig chokeret. Jeg tænkte ‘det kan jeg da ikke nu!’. Jeg var nyuddannet og ledte efter fast job. Graviditetstesten tog jeg på mit weekendarbejde i Magasin. Jeg havde købt den på vej derind.

Da jeg skulle fortælle min kæreste, at jeg var gravid …

… gik jeg ud på lageret og ringede til ham. Han lå og sov efter en nattevagt, så han blev ret forvirret. Men han tog det egentlig pænere end mig og sagde ‘så skal jeg være far!’.

 Da jeg skulle fortælle mine forældre det …

… var jeg lidt forlegen, for så kunne de jo regne ud, at Casper og jeg har sex! Det endte med, at jeg skrev det i kortet til min mor på hendes fødselsdag. Det var noget af en overraskelse for hende! Caspers mor fik det at vide til en middag hjemme hos sig, hvor Casper henslængt sagde noget med, at jeg spiste for to.

LÆS OGSÅ: Wow, jeg er gravid: Carina

Da jeg skulle fortælle det på mit arbejde …

… blev mine kolleger vildt glade på mine vegne. Det var sjovt.

Da jeg voksede ud af mine almindelige bukser …

… gik jeg i panik. Jeg er vant til at bruge størrelse 25-26, og på de første syv-otte uger havde jeg taget syv kilo på, så jeg ventede mig det værste. Heldigvis fortsatte det ikke sådan, og i dag, hvor jeg er 23 uger henne, har jeg stadig kun taget ni kilo på. Jeg løser det med elastik omkring knappen og ellers leggings og kjoler. Men jeg er ikke gået i økoselvsving, og jeg gør stadig meget ud af mit udseende. 

Da kvalmen satte ind …

… kunne jeg ikke finde ud af at håndtere det, men det har jeg efterhånden lært. Mit trick er kanelknækbrød og tørt rugbrød.

Da jeg var til skanning første gang …

… blev det hele pludselig nemmere at forholde sig til. Casper og jeg smilede til hinanden, og herfra begyndte jeg at glæde mig mere og mere. Nu kan jeg næsten ikke vente længere. 

LÆS OGSÅ: Wow, jeg er gravid: Katrine

Da jeg mærkede det første spark …

… var det en vanvittig fornemmelse. Jeg snakkede i telefon, og pludselig kunne jeg mærke, at min mave bevægede sig. Det var vildt.

Da jeg fik kønnet at vide …

… blev jeg glad på Caspers vegne, for han vil gerne have en søn. Kønnet betyder ikke noget for mig i denne omgang. Men næste gang vil jeg gerne have en pige, ellers bliver jeg skuffet. 

Da jeg købte den første ting …

… havde jeg allerede været ude at kigge adskillige gange. Det første køb var en barnevogn, og min mor var med, for det er en gave fra hende. Det var underligt at høre ekspedienten forklare, at købet går tilbage, hvis der ikke kommer noget barn. For det gør der da!

Da vi skulle finde på et navn …

… det er vi ikke enige om endnu. Casper er vild med mit første forslag, men jeg er ikke klar til at lægge mig fast. Så når vi taler om ham, hedder han Babydreng.

Klik her for at vende tilbage til hovedartiklen

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter