“Jeg starter på arbejde, når min søn er en måned”
SPONSORERET indhold

“Jeg starter på arbejde, når min søn er en måned”

Olesya Svystun var sikker på, at hun ville komme tilbage på deltid en måned efter, hun havde født og på fuldtid efter seks måneder. Men hun blev klogere ...

Af: Eline Holm, Vores Børn, februar 2014.
08. apr. 2014 | Børn | Vores Børn

Karrieren har altid fyldt meget for Olesya Svystun, som er uddannet tandlæge fra Ukraine og kom til Danmark, da hendes mand fik drømmejobbet her i landet. Det var ikke let at finde arbejde som tandlæge, så da Olesya kom med på et spændende forskningsprojekt som gæsteforsker, holdt hun fast.

Selv ikke en lille, voksende spire i hendes mave skulle stå i vejen for hendes professionelle ambitioner. Til kollegerne sagde hun: ‘Jeg kommer tilbage på deltid en måned efter, jeg har født og arbejder på fuldtid efter seks måneder!’.

LÆS OGSÅ: “Børn skal da sove i deres egen seng!”

“En af de andre på projektet er mor til tre, og hun smilede lidt af mig, når jeg sagde sådan. Men jeg havde lagt en plan: Jeg skulle malke ud, og så skulle min mor komme til Danmark og hjælpe med Matviy Frederik, og min mand havde også gode barselsmuligheder. Noget af tiden kunne jeg desuden arbejde hjemme, så der var ingen problemer i det,” troede jeg, husker Olesya.

Hun trak på skuldrene, når kollegaen fniste af den detaljerede planlægning, for Olesya følte, at hun havde ret godt styr på det med børn. Med en medicinsk uddannelse i bagagen og erfaring fra et job på et børnehjem, hvad skulle så kunne komme bag på hende?

Jeg kunne ikke

Da Matviy Frederik kom til verden, opdagede Olesya dog hurtigt, at der var mere på spil end blot logistik og praktiske foranstaltninger.

For det første var hendes krop stadig fyldt med hormoner, og hun var ikke helt sig selv endnu. For det andet – og endnu vigtigere – var hun slet ikke følelsesmæssigt klar til at overlade pasningen den lille fyr til andre.

“Jeg kunne simpelthen ikke. Det gik op for mig, at det ikke kun handlede om praktik, men om at jeg skulle skabe relationer til dette lille menneske. Det handlede om mit barns start på livet,” siger hun.

Og sønnens første møde med livet og verden var trods alt meget vigtigere end Olesyas karriereplaner, erkendte hun. Olesya endte med at gå hjemme med Matviy Frederik, til han var et år.

LÆS OGSÅ: “Velopdragne børn flipper ikke ud i supermarkedet”

“Jeg er stadig ambitiøs, men efter at jeg er blevet mor, har jeg fået en anden holdning til min karriere. Jeg behøver ikke at skynde mig så meget med at realisere den,” siger hun.

I dag forstår Olesya godt, at hendes kollega trak lidt overbærende på smilebåndet, da hun erklærede sig klar til at vende tilbage på pinden, så snart navlestrengen var klippet.

“Jeg troede jo, at jeg var superklog, inden jeg selv fik børn. Men når du bliver mor, sker der en masse ting med dig, som du ikke kan forberede dig på. Du er bare nødt til at justere ind.”

I dag er hun rigtig glad for, at hun fulgte sit hjerte i stedet for at halse efter en fastlagt karriereplan. Matviy Frederik har udviklet sig til en glad og velfungerende lille dreng, og Olesya er sikker på, at det dels skyldes al den tryghed og opmærksomhed, hun har givet ham med på vejen. Forskningsprojekter kommer der jo flere af – men Matviy Frederiks første år kommer ikke igen.

Tilbage til: Vi vidste alt om børn … indtil vi fik dem!