Jul for nybegyndere: ”Vi er mega rookies til at jule”
Som dansk-palæstinenser og muslim har Natasha Al-Hariri ingen faste juletraditioner at give videre til sin søn. Men det skal være jul og så må man jo i gang med at skabe sine egne traditioner. Nemmere sagt end gjort, når man er en ”mega rookie” til at jule.
Vi kender allesammen det der med at være lidt nybegyndere til noget. Et spil, et arbejde, et forhold, forældreskabet eller en tradition. Herhjemme er vi stadig lidt nybegyndere til det der jul.
I mit barndomshjem fejrede vi december måned med julekalendere, både dem af chokolade og dem i fjernsynet, risengrød og nissehuer. Al den obligatoriske hygge, med småkagebagning og julesang var på plads.
Faktaboks
Natasha Al-Hariri er debattør og har igennem årene optrådt i en række danske medier, hvor hun udtaler sig om emner, der ofte omhandler nydanskere og integration.
Hun er gift med Niddal El-Jabri, der stod bag fredsringen efter skuddramaet ved Krudttønden og i Krystalgade i København.
Sammen har de sønnen Gabriel på 3 år.
LÆS OGSÅ: Dyrk nisser og julemagi med dit barn
Men når vi nåede til den 24. december, ramte vi årets største antiklimaks. For der var ingen julemiddag, ingen gaver og intet særligt whatsoever ved den aften. Tværtimod, faktisk var den kedeligere end nogen anden aften på året. Så kunne man ellers ringe rundt til sine veninder og høre hvad de havde fået i gaver i stedet for.
Sådan gik det til, at jeg besluttede mig for, at når jeg blev forælder, så skulle mine børn satme opleve jul i hjemmet. Rigtig jul! I år er første gang vi rigtigt holder jul i hjemmet.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde tænkt mig, for jeg aner jo ikke hvordan man gør? Jeg har da set på film og julekalender hvordan man gør. Men traditioner i hjemmet er ikke nogen man kan copy-paste fra TV sgu’da, det er jo noget man skal skabe selv, og det tager tid.
LÆS OGSÅ: Leder: Nissen sikrer julestemningen i en travl hverdag
Herhjemme er der ingen særlig måde vi skal gøre tingene på, fordi sådan er det blevet gjort “siden mor var barn”. Ingen har tjansen som sovse-mager på forhånd. Der er ikke nogen bedstemor som altid kommer en mandel i hver skål ris ala mande (hvorfor er det så slemt egentlig…?) Nej, vi skal skabe alle traditionerne fra bunden. Så det prøver vi altså, her i det lille hjem, for Gabriel på 3 år.
Og man skal jo starte et sted. Jeg havde set instagrammerne sætte nissedøre op allerede midt november, så sådan én skulle vi have, tænkte vi. Ned i Netto med mig, og således flyttede Nissen Mo (forkortelse for Mohammad) ind. Han er en rigtig drillenisse, og Gabriel er simpelthen ellevild. Nissen Mo får pebernødder lagt frem hver aften, og hvis han er tilfreds får Gabriel en lille gave eller en lækker skål havregryn med tivolikrymmel serveret som tak.
Gabriel mistænker Nissen for ALT der er galt her, forleden pegede han på en sten: “Se, hvad Nissen har lagt”. Aaarh, hva’? Jeg har selvfølgelig måtte google nettet tynd, og søgninger på instagram som: #nissedør #nissedrillerier og #nissesjov har hjulpet mig godt på vej til at finde ud af, hvad Nissen finder på – for sådan nogle drillenisser boede der altså ikke hos mig da jeg var barn!
Næste skridt tænkte vi måtte være det juletræ. Det har vi faktisk haft alle årene vi har boet sammen, men i år tænkte vi, at det var på tide at vi fældede vores eget. Så vi tog ud og fandt vores juletræ, ca. lige så højt som Gabriel og én-to-tre så var det træ savet over hurtigere end nogen kunne nå at råbe “timber!”. Vi var dog nok lidt for tidligt ude med at fælde juletræ d. 2. december, for her en lille uge før juleaften overvejer vi at købe et plastic-juletræ.. Gabriel har ikke kunnet holde nallerne for sig selv, og alle nålene er simpelthen blevet så tørre og falder af så nemt som ingenting. Så vi har 3-4 grene uden en eneste nål på. For helvede altså…
Og sådan kan jeg blive ved med at liste akavede fuck-ups op. Som da vi tog til julefest i børnehaven uden at have indkøbt nissehue til knægten. Eller da vi købte ind til at lave julekonfekt for flere hundrede kroner, uden at få et eneste stykke spiseligt og pænt julekonfekt ud af det.
Konklusionen må vist blive den, at vi er mega rookies til det her jul. Og det er svært. Men også skidesjovt. Og jeg begynder så småt at indse at jul ikke handler om at adaptere andres traditioner, men at skabe sine egne. Så i år vil jeg sørge for småkager som skal nydes efter julemåltidet, men ikke nødvendigvis jødekager, specier og brunkager som man alligevel har spist sig mæt i hele måneden. Men nogle fantastisk arabiske småkager der typisk bages til Eid, men som man med fordel kan tilføje kanel og kardemomme!
Og måske er plastikjuletræ slet ikke en dårlig idé, men nok nærmere utroligt bæredygtig – og dét kan man godt hive frem allerede start december! Og hvem bestemmer egentlig at der skal and på bordet, hvorfor ikke lammekølle?
Julen er en utroligt dejlig tid – traditionsrig, varm og næstekærlig. For mange er julen en stressfaktor, endnu en tid med stort pengeforbrug, endnu en tid med svære valg om hvor man skal være hvornår, endnu en tid hvor man kæmper for ikke at gøre nogen ked af det ved at vælge “forkert”. Vi har valgt julen til, fordi den giver os mulighed for at nyde familiens nærvær endnu en dag om året. Ikke for gaverne, ikke for maden, ikke for det religiøse. Men fordi den ryster os sammen som mennesker, og fordi den sætter værdier som taknemmelighed og næstekærlighed øverst på menuen. Dét vælger vi til, og tilføjer lidt nissedrillerier – og håber på at Gabriel føler sig lidt mindre juleanalfabet når han bliver lidt større.
LÆS OGSÅ: 3 år og flygtet fra Syrien: "Vi troede, Mays havde glemt det meste"
LÆS OGSÅ: Jul uden sukkerchok