Julie Steincke
SPONSORERET indhold

Julie Steincke: Jeg frygtede ikke at kunne være der for min søn i fremtiden

Julie Steincke blev mor i en sen alder, fordi karrieren fyldte, og mr. Baby-right ikke var i billedet – hendes bedste råd til sit yngre jeg er ikke at vente på det rette tidspunkt, men i stedet springe ud i det.

Af: Cæcilie Kallehave Jensen Foto: Martin Greis-Rosenthal
04. mar. 2020 | Børn | ALT for damerne

Hvornår har du været mest bange?

– Det må være, da jeg fødte min ældste søn Storm for tre år siden. Der var komplikationer, og det endte med, jeg skulle akutopereres, efter jeg havde født. Der frygtede jeg ikke at være der for min søn i fremtiden, og jeg begyndte at tænke rigtig meget over liv og død.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Det er at elske, have et åbent sind og så skal de finde deres egen vej frem i livet.

Hvad er din guilty pleasure?

– Min guilty pleasure er et godt glas vin og Netflix, når ungerne sover. Ikke så originalt, men nøøøøøj, hvor er det bare pure pleasure, når jeg lige har to minutter uden bleskift og babygråd.

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

– Kvinder vil ikke reddes som i eventyrene, men stå side om side med deres partner og vigtigst af alt: Lyt, og slip dit ego.

Hvad har du især lært af at blive mor?

– Jeg har lært at være tålmodig, at elske meget højt, at være træt 24/7, men også at prøve at beherske mine bekymringer og specielt mit temperament.

Læs også: Christine arbejder op til 70 timer om ugen: "Mange spørger, hvorfor jeg overhovedet har valgt at få børn"

Hvornår gjorde du sidst noget rigtig pinligt?

– Det synes jeg, at jeg gør hver evig eneste dag … Den sidste gang, jeg lige kan komme i tanke om, var, da jeg flippede ud på receptionisten på det hotel, jeg opholdt mig på i efterårsferien i Portugal, hvor damen foran mine børn beskyldte mig for at have ødelagt espressomaskinen, som allerede var ødelagt, da vi tjekkede ind på værelset. Det var ikke et kønt syn, og jeg gik til den med alt, hvad jeg havde. Det skal lige nævnes, at jeg heller ikke havde sovet mere end tre timer den nat, så lad os bare sige, at jeg ikke var diskret i mit svar. MAX PINLIG MOR!

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?

– Jeg har altid været fascineret af 1920’erne på grund af The Jazz Age. Der var økonomisk frihed og carefree living, og deres tøjstil var så feminin og understated sexy. Jeg tror, der var mange sjove fester dengang, hvor man dansede pardans og mænd stadigvæk turde at være gentlemen.

Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?

– Haha, jeg tror, at det mest ligegyldige, jeg ejer, er alt mit pynt og nips, som mine børn troligt insisterer på at vælte ned og smadre, men jeg elsker mit pynt og nips, så med mindre det går helt i stykker, får det lov til at blive stående, og ellers bliver det bare erstattet.

Læs også: Fallulah om angst og graviditeter

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

– Don’t wait for the right moment – just do it! Jeg ventede til meget sent med at få børn – indtil det næsten var for sent. Det skulle jo være med den rette, jeg skulle tjene nok penge og så videre, men livet skal leves, og det at få børn er det mest livsbekræftende og rige, der er sket i mit liv. Havde jeg fået dem yngre, havde jeg fået en hel hær. Børn sætter alting i perspektiv og gør én hel – hvis det er det, man er til selvfølgelig.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?

– Det må være, at my failures have all become my success. Når jeg nogle gange har været bange, nervøs og ikke troet, jeg kunne, har det ALDRIG stoppet mig fra at gøre det alligevel. På den anden side af frygten ligger lykken nemlig ofte og venter på dig, så go for it – for hvad venter du egentlig på? Der kommer ikke nogen anden og lever dit liv for dig!

Anbefalet til dig