Foto: Privat
“Babyer græder jo,” sagde lægen til Nicole – men en dag under bruseren fik hun en voldsom reaktion
Nicole Ryle var fuldstændig udmattet af søvnmangel og bekymringer for sin lille søn, Matheo. Han havde i måneder grædt døgnet rundt – og hun kunne ikke trøste ham. Selvom familien til sidst fik diagnosen kolik, var der ikke meget hjælp at få, da der i dag ikke findes medicinsk behandling med dokumenteret effekt, forklarer speciallæge Annebeth Rosenvinge.
Alt faldt sammen inde i Nicole Ryle, da hun
hørte børnelægens ord.
I armene lå hendes nyfødte søn, Matheo, som
havde grædt hele vejen i bilen fra familiens hjem i Herfølge til lægens kontor.
Det havde han i det hele taget gjort nærmest uafbrudt, siden han var kommet til
verden bare ni uger tidligere.
”Babyer græder jo,” havde lægen sagt hen over
den lille dreng, og kigget direkte på hende.