Opskrift: Urteomelet med salat

Opskrift: Urteomelet med salat

Nem og hurtig opskrift på omelet med urter uden mælkeprodukter.

Denne opskrift på omelet med urter og salat er udviklet af Vægtkonsulenterne og sikrer Vores Børns læsere et næringsrigt måltid. Læs mere om Vægtkonsulenterne her.

4 portioner

8 stk æg

blandede krydderurter

600 g tomat

120 g rugbrød

salt & peber

400 g salatblade

20 g olie til stegning/bagning/pensling

Sådan gør du

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne sammen med masser af hakkede krydderurter. Pisk hviderne stive og bland dem sammen med blommerne. Krydr med salt og peber.  

Varm en pande op med fedtstoffet og hæld massen på. Steg ved svag varme, til den har sat sig. Omeletten skal ikke vendes.  

Læg salat på halvdelen af omeletten, glid den over på en tallerken og fold den sammen.

Servér omeletten med tomater og godt rugbrød til.