Fosterskøn: for lille?
Spørgsmål:
Min jordemoder har skrevet IUGR – hvad betyder det, og hvad skal den lille veje, når man er 32+3 uger henne? Hun har skudt den til at veje 1800 gram, men synes den er lille og har sendt mig til en ekstra scanning i næste uge.
Berit
Læs jordemoderens svar på næste side
Svar:
Kære Berit
IUGR betyder Intra Uterin Grow Retard. Oversat til dansk betyder det ’væksthæmmet i livmoderen.’ Skøn af fosterets vægt er desværre ikke så let. Når vi mærker med vores hænder, skal vi gennem maveskind, fedtlag, muskler, livmoder og fostervand. Inde bag alt dette gemmer fosteret sig, og vi kan kun mærke på den del af barnet, der vender ud mod morens mave.
Så det er ikke så sært, at fosterskøn ikke altid rammer plet. Det gør heller ikke noget; vi vejer jo børnene, når de kommer ud. Men meningen med at lave fosterskøn hos jordemoder og læge er at finde de børn, der ikke får næring nok og dermed ikke vokser nok i maven.
Vi ved, hvad et foster skal veje i de forskellige graviditetsuger. Der er dog et relativt stort normalområde, idet alle børn jo ikke skal ende med at have ens fødselsvægt. Hvis vi er i tvivl, om fosteret er stort nok, vil vi altid foretage yderligere undersøgelser. Ultralydsscanning giver et godt praj om vægten, og man kan også se, om der er normale mængder fostervand, hvilket fortæller noget om, hvordan fosteret trives. Når vi vurderer, om et foster vokser normalt, bruger vi både fosterskøn og livmoderens størrelse. Det sidste måler man enten med målebånd eller med sine fingre.
I uge 32+0 er det normalt at veje 1500–2400 gram. 1800 gram er således normalt. Men det er ikke kun den faktiske vægt, man skal tænke på. Det hører med, om du før har født store børn, eller om barnet er holdt op med at vokse eller kun vokser meget lidt.
Da det som nævnt kan være ret svært at skønne fostervægt, vil vi i mange tilfælde sende gravide til ekstra undersøgelser for en sikkerheds skyld. Får jordemoderen blot en lille mistanke, vil hun reagere på det. Men ofte viser det sig, at barnet vokser helt fint. Og det er jo kun rart.
Mvh. Gitte Dencker