Vi skal flytte, lille skat!
Det er sin sag for et barn at flytte fra sine vante omgivelser og komme til et helt nyt sted med nyt værelse, ny børnehave eller skole – og nye kammerater. Vi giver dig børnepsykologens gode råd til, hvordan du bedst støtter dit barn, så flytningen bliver en positiv oplevelse.
Når huset bliver for lille, drømmejobbet ligger i den anden ende af landet, eller vi bare gerne vil tættere på bedsteforældre og andet godtfolk, kan vi være nødt til at træffe beslutning om at flytte. En beslutning, som medfører store omvæltninger i et lille menneskes liv.
Børn føler nemlig en stor tryghed ved at have styr på husets løse gulvbrædder, sandkassen i haven, de knirkende hængsler på havelågen og ikke mindst at kunne gå eller cykle hen til deres legekammerater.
– Men det er ikke kun de ydre rammer, der helst skal være på plads. Også de følelsesmæssige bånd knyttes meget tæt hos selv helt små børn, fortæller Margrethe Brun Hansen, som er børnepsykolog og kender børnehjerner og -hjerters krinkelkroge.
Dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO er således alle kilder til tryghed. Hos de helt små er det de voksne, der har den største plads i deres hjerte, mens nære kammeratlige relationer kommer til at fylde mere og mere, når børnene rammer skolealderen.
– Sådanne relationer genopbygges ikke bare natten over. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, når vi beslutter at flytte familien til et helt nyt sted, understreger hun og giver her en række bud på, hvordan vi kan give vores børn den bedst mulige oplevelse af flytningen.
Undgå at hviske-tiske
Børn kan ikke lide, når mor og far hvisketisker ude i køkkenet. Så drop den tavse attitude, og luft i stedet jeres drømme for ungerne ved eksempelvis at fortælle, at ‘far drømmer om et nyt job. Men det er jo ikke sikkert, at han får det’.
Faktaboks
…til den gode flytning
Se flytningen fra børnenes synspunkt. Lyt, og anerkend jeres børns følelser.
Vær positiv over for flytningen, og tal positivt om alt det nye: huset, byen, jeres nye naboer og børnenes nye kammerater, lærere og pædagoger. Det smitter af på børnene!
Husk, at mor og far er det vigtigste for børn – så sørg for at være til stede og give jer tid til at tage hånd om jeres børn i den første svære tid.
Når drømmejobbet i den anden ende af landet så bliver en realitet, kan I begynde at finde en passende bolig og planlægge flytningen. Men langtidsplanlægning er ikke børns stærkeste side. Hvis det er muligt, foreslår Margrethe Brun Hansen derfor at vente med at fortælle om flytningen indtil en måned før for de 7-8-åriges vedkommende, mens de små kan drage fordel af først at få det at vide 2-3 uger før.
Fokusér på det positive
Fortæl børnene om flytningen på en nænsom og konstruktiv måde.– Jeg kan rigtig godt lide, når hele familien sætter sig rundt om spisebordet, fordi det giver ro til at snakke sammen. Her kan I så fortælle, at far har været så heldig at få sit drømmejob i en anden by, og at I sørme også har fået solgt huset. Det betyder, at I skal flytte til en helt ny by, og at det bliver rigtig spændende, forklarer Margrethe Brun Hansen.Hun understreger, at vi som forældre må forstå børnenes sorg og frustration over at skulle væk fra alt det trygge, men samtidig fokusere på de positive ting, som venter. Fortæl derfor om konkrete ting såsom en større have, hver sit værelse, hjem tættere på bedsteforældre og andre dejlige følger af flytningen.Hold kontakt med vennerne
Det er vigtigt at gøre klart for børnene, at selv om I flytter til en anden by, kan I naturligvis sagtens komme tilbage på besøg. Sørg for at få adresser og telefonnumre på alle legekammeraternei skolen og børnehaven, lav nogle faste legeaftaler med hjerteveninden, og aftal at komme på besøg i den gamle børnehave om en måneds tid.Lær det nye kvarter at kende
Lær kvarteret at kende sammen med børnene, allerede inden I flytter ind. Gå eller cykl turen fra huset til skolen, få styr på, om der bor andre børn på vejen, og besøg børnenes nye institution eller skole, så de har et klart billede af de nye omgivelser.Når huset eller lejligheden er klar til overtagelse, kan I eksempelvis tage et målebånd med, så I kan finde ud af, om sengen skal stå på langs eller på tværs i børneværelset, finde en god plads til hundekurven og tjekke, om der mon er plads til at slå vejrmøller i stuen. Kort sagt: Tag ejerskab over jeres nye hjem!Sig farvel til det ‘gamle’ hus
Når I tager afsked med jeres gamle lejlighed eller hus, så gør kort proces, så børnene ikke skal gå i flytterod og halvtomme kasser i ugevis. Men inddrag dem gerne.
Faktaboks
Gør børneværelserne i det nye hus klar først, så ungerne straks føler sig hjemme.
Hæng et kort op på væggen med farvede knappenåle, der viser, hvor I bor nu, og hvor I skal flytte hen. Forklar, at ‘her bor vi nu, og her skal vi snart bo. Og se, når vi skal besøge vores venner, så skal vi bare køre herfra og hertil. Det kan vi da sagtens finde ud af!’
– Når de selv hjælper med at pakke deres legetøj, kjoler og yndlingsbamser ned i kasser, så kan især de mindste børn se, at der er styr på tingene. For skolebørn er processen straks lidt mere abstrakt, fordi der er flere følelser involveret, erkender Margrethe Brun Hansen.
Derfor kan du lette processen ved at give ungerne en overnatning hos bedstemor og bedstefar, mens I knokler med at pakke resten af huset eller lejligheden ned.
Til gengæld er det vigtigt, at hele familien får sagt ordentligt farvel til den tomme bolig.
– Tag en rundtur i huset, hvor I tænker tilbage på alle de gode oplevelser, I har haft sammen:
– ‘Arj, Sofie, kan du huske dengang, vi satte det fine tapet op i dit værelse? Og dengang, Viktor lærte at kravle her på stuegulvet? Eller hvad med dengang, vi satte gyngestativet op ude i haven, og I gyngede om kap hele dagen? Nu er der nok nogle andre børn, der også bliver rigtig glade for de gynger!’ Snak, snak, snak, så I får genopfrisket alle de gode minder, som I naturligvis tager med jer til det nye hus, råder børnepsykologen.
Tag ferie den første tid
Tag ferie! Så kontant lyder rådet fra Margrethe Brun Hansen, når det gælder den første tid efter flytningen. På den måde kan i hvert fald en af jer være hjemme om eftermiddagen til at hygge med børnene, have nye legekammerater på besøg og lægge øre til podernes betragtninger om det nye sted.Hvis det oven i købet kan lade sig gøre at time flytningen sådan, at dit skolebarn kan starte i SFO sommeren over og dermed lege sig til nye relationer allerede inden skoleåret starter, er det helt ideelt.– Hvis noget alligevel halter, så lad for Guds skyld være med at signalere moderlig skyldfølelse og panik over flytningen. Tag i stedet en konstruktiv snak med dine børn, hvor du giver dem nogle gode og sunde redskaber til at klare sig blandt de nye venner og hjælper dem til at forstå de reaktionsmønstre af jalousi og usikkerhed, som kan opstå i en klasse, når der kommer en ny elev og forrykker balancen, råder Margrethe.Vær nærværende og tålmodig
Når børn rykker fra børnehave til skole, er det ikke unaturligt, at de samtidig rykker et udviklingstrin tilbage. Det samme kan gøre sig gældende ved en flytning, hvor et barn kan reagere med igen at tale babysprog, klynge sig til de voksne eller måske tisse i sengen. Et klart tegn på utryghed.– I værste tilfælde kan et barn skifte fra at være supersocialt til at blive et vredt og aggressivt barn. Måske fordi den nye børnehave har en helt anden pædagogik eller på anden måde skaber en følelsesmæssig usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at du ikke holder dig tilbage for at tage en samtale med læreren eller pædagogen.Ofte handler det nemlig bare om kommunikation omkring det enkelte barns sind og behov, forklarer Margrethe Brun Hansen. Børnepsykologen understreger skyndsomt, at du ikke skal gå i panik:– Jeg siger altid, at det tager et år at flytte. Herefter begynder tingene at falde i hak. Og hvis man tidligere har haft et velfungerende barn, skal barnet nok komme på ret køl igen!, forsikrer hun.Jo yngre, jo lettere
Jo yngre dine børn er, jo lettere er det at starte forfra i nye omgivelser. Som tommelfingerregel kan man dele børn ind i følgende grupper:Indtil 3 år:
Hvis bare mor og far er der, er der ikke de store problemer. Dit barn kan dog alligevel godt give udtryk for, at det savner eksempelvis yndlingspædagogen eller dagplejen.Børnehavebarnet:
Vil helst blive i det vante, hvor det knytter bånd til pædagoger og begynder at danne venskaber. Men dit børnehavebarn kan forholdsvis nemt omstille sig, hvis I selv er positive over for flytningen. Tag jer god tid til at snakke sammen om alt det nye.0.-1. klasse:
Børnene gennemgår en proces, hvor de etablerer sig socialt i klassens hierarki. De kan stadig flyttes, men det er ikke længere helt ukompliceret. Giv dig god tid til at have masser af nærhed med dit barn i tiden efter flytningen, og sørg for at snakke meget sammen og hygge i hverdagen.+2.klasse:
Allerede fra denne alder er grupperingerne så fasttømrede, at dit barn kan synes, det er svært at flytte. Derfor er det ekstra vigtigt, at du anerkender dit barns følelser og giver dig god tid til at tale med dit barn om, hvordan han har det og støtte ham i at danne nye venskaber og holde kontakten til de gamle venner.
LÆS OGSÅ: Hjælp dine børn til at blive gode søskende
LÆS OGSÅ: Børneværelse: Her bor fars drenge