Cardigan med skrå forstykker
SPONSORERET indhold

Strik en smuk cardigan med skrå forstykker

Smuk cardigan med feminint snit.

Af:: Ninette Hartwich for Permin Foto: Jacqueline Fluri
29. okt. 2018 | Håndarbejde | Hendes Verden

***

Cardigan med skrå forstykker

Størrelse: (S) M (L) XL.

Overvidde (modellens): (88) 96 (102) 112 cm.

Taljevidde (modellens): (80) 88 (96) 104 cm.

Hoftevidde (modellens): (92) 100 (108) 116 cm.

Hel længde: (56) 58 (60) 62 cm.

Garn: Maja by Permin, fv 881304/turkis-rød.

Garnforbrug: (7) 8 (8) 9 ngl.

Pinde: rundpind (80 cm) 3 mm, strømpepinde 3 mm.

Strikkefasthed: 25 m x 34 p glatstrik på p 3 = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden bør overholdes, da arb. ellers ikke får de anførte mål.

Oti: 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over.

Udt A (før RM): Stik venstre p FORFRA under lænken mellem maskerne, og løft den op på pinden, strik 1 dr r igennem lænken.

Udt B (efter RM): Stik venstre p BAGFRA under lænken mellem maskerne, og løft den op på pinden, strik 1 r igennem lænken.

Bemærk: Modellen strikkes oppefra i ét stykke. Bærestykke og krop strikkes frem og tilbage, ærmerne strikkes rundt.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Beige cardigan med neonfarvet effekt

Cardigan med skrå forstykker

Bærestykke: Slå (87) 93 (99) 105 m op - slå fast op over 2 pinde. Strik 3 p r, første p er på arbejdets vrangside. Strik næste p således: *4 r, slå om, 2 r sm*, gent fra * til *, til der resterer 3 m, 3 r. Strik 4 p r, på sidste p tages samtidig 17 m ud jævnt fordelt til (104) 110 (116) 122 m. På næste p sættes mærker til raglan (RM) og til inddeling (IM) i hhv. glatstrik og retrille-hulmønster: 7 r, IM, (4) 6 (8) 10 vr, RM, (20) 19 (18) 17 vr, RM, (42) 46 (50) 54 vr, RM, (20) 19 (18) 17 vr, RM, (4) 6 (8) 10 vr, IM, 7 r. Arbejdet er nu inddelt i forstykke med retrille-forkant, ærme, ryg, ærme, forstykke med retrilleforkant. Fortsæt med denne inddeling på resten af arbejdet.

NOTE vedr. forkanter med retrille-hulmønster: Mønsteret strikkes således: 1. p: 1 r, slå om, 2 r sm, slå om, 2 r sm, slå om, 2 r sm. 2.-6. p: r. 7. p: 1 r, slå om, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r sm, 1 r, slå om, 2 r sm. 8.-12. p: r. Gent. 7.-12. p på resten af arbejdet – DOG bliver antallet af r mellem hullerne (det understregede tal på 7. p) øget med én m, hver gang 7. p gentages, jf. følgende afsnit vedr. udtagninger. LÆS HELE NÆSTE AFSNIT INDEN DU FORTSÆTTER: Udtagninger til raglan: På næste p tages 8 m ud til raglan således: *Strik, hen til 1 m før RM, udt A (se vejl.), 2 r, udt B (se vejl.)*, gent fra * til * p ud. Gentag udtagningerne på hver 2. p, til der er taget ud i alt (27) 29 (31) 32 gange. Der er nu (306) 328 (350) 364 m glatstrik på p (dvs. uden forkanterne), og bærestykket måler ca. (18) 19 (20) 21 cm midt bag. Hvis der mangler lidt i højden, kan der strikkes et par p lige op, husk dog fortsat udtagninger i forkanterne jf. nedenstående. Slut med en p på arbejdets vrangside. Udtagninger i retrille-forkanterne: samtidig, på 3. p, tages 1 m ud i hver forkant, ved at strikke 1 dr r i lænken mellem maskerne, lige ved siden af IM. Gentag udtagningerne på hver 3. p på resten af arbejdet.

LÆS OGSÅ: Strikket cardigan med hjerter

Cardigan med skrå forstykker

Krop: Kroppen strikkes fortsat i glatstrik med forkanter i retrille-hulmønster. Strik en p, hvor ærmernes (74) 77 (80) 81 m sættes i hvil på en tråd, og der slås (14) 16 (18) 22 nye m op under hvert ærme, de nye m strikkes i glatstrik. Der er nu (186) 206 (226) 246 m glatstrik på p. Fjern alle RM, og sæt et mærke (M) midt i de nye m under hvert ærme. Strik 9 p lige op (husk dog fortsat udtagninger i retrille-forkanterne). På næste p (retsiden) tages 4 m ind således: *Strik, hen til 2 m før M, 2 r sm, oti (se vejl.)*, gent fra * til *, og strik p færdig. Gentag indtagningerne skiftevis på hver 12. og 10. p, til der er taget ind i alt 5 gange. Strik lige op, til arbejdet måler 20 cm fra ærmegabet, slut med en p på arbejdets vrangside. På næste p tages 4 m ud således: *Strik, hen til 1 m før M, udt A (se vejl.), 2 r, udt B (se vejl.)*, gent fra * til *, og strik p færdig. Gentag udtagningerne på hver (6./8.) 6./8. (6./8.) 8. p, til der er taget ud i alt 8 gange. Strik lige op, til arbejdet måler (35) 36 (37) 38 cm fra ærmegabet, slut med en p på arbejdets retside. Strik 5 p r over ALLE masker og luk samtidig af på sidste p.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Cardigan i perlestrik

Cardigan med skrå forstykker

Ærmer: Ærmet strikkes rundt i glatstrik. Fordel maskerne til det ene ærme på strømpepinde. Start midt under ærmet og strik (7) 8 (9) 11 m op i kroppen, strik henover ærmet og strik yderligere (7) 8 (9) 11 m op i kroppen. Der er nu (88) 93 (98) 103 m på omg. Markér omgangens start. Strik (2) 6 (2) 6 omg lige op. På næste omg tages 2 m ind således: oti (se vejl.), strik, til 2 m før omg slutter, 2 r sm. Gentag indtagningerne på hver (8.) 7. (7.) 7./6. omg, til der er taget ind i alt (19) 20 (21) 22 gange (alle str.), der er nu (50) 53 (56) 59 m på omg. Strik lige op, til ærmet måler ca. (45) 45 (44) 44 cm fra ærmegabet. Strik en omg r hvor maskeantallet reguleres til (48) 54 (54) 60 m. Strik 1 omg vr. **Strik en omg hulmønster således: *4 r, slå om, 2 r sm*, gent fra * til * omg rundt. Strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr**. Gentag fra ** til ** yderligere 2 gange og luk samtidig af på sidste omg. Strik det andet ærme magen til. Hæft alle ender.

Hendes Verden nr. 41/2018

Anbefalet til dig