Hjemme hos Charlotte Bøving.
Foto: Niels Henrik Dam
Charlotte Bøving blev forenet med sin bror i sorgen: Intet kan skille os ad
Charlotte Bøvings mor blev pludselig syg, mens Charlotte befandt sig i Thailand, og det blev en kamp mod uret at nå hjem i tide. Over morens dødsleje fandt Charlotte og hendes bror, Christian, hinanden.
Tv-lægen Charlotte Bøving, 59, og hendes bror, 52-årige Christian, har været uadskillelige siden sidste år, da de pludselig mistede deres elskede mor den 1. marts.
I slutningen af februar rejste Charlotte til Thailand med en veninde, og forinden var hun en tur forbi sin mor, Margot Bøving, for at sige farvel og på gensyn.
– Hun havde virkelig ondt i ryggen, og sagde til mig, at hvis hun skulle blive ved med at have så ondt, så ville hun ikke blive ved med at leve. Jeg sagde til hende, at det ikke var hendes tur endnu. Det ved du ikke en skid om, svarede hun.