Hjemme hos Claus Holm, der laver mad på sin grill
HER&NU var på besøg hjemme hos Claus Holm

Claus Holm med opfordring: Derfor skal du spise mere indmad

"Go' morgen Danmark"-kokken sætter farten ned og laver mad med hjerte.

logo herognu HER&NU HN

Hjerter i flødesovs er måske ikke en ret, som står øverst på listen over livretter.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men det er synd, hvis man spørger Claus Holm, som har retten med i sin nye kogebog med simremad. 

– Jeg fik rigtig mange hjerter i flødesovs, da jeg var lille. De blev lavet med persille, fløde og hele balladen. Min mor havde mange drenge, vi var fire børn, så der skulle meget mad på bordet. Dengang – og vi er der jo lidt igen med de stigende fødevarepriser – skulle man spare lidt på tingene, og der var ikke altid råd til hakkebøffer og kød, så vi spiste en masse indmad, fortæller ”GO’ Morgen Danmark”-kokken Claus Holm, 55.

Artiklen fortsætter under billederne...

På billedet står Claus og skærer grøntsager i køkkenet.
– Jeg kommer helt ned i gear, når jeg laver simremad. Det skal have lov at tage tid, ikke noget stress eller hokuspokus. Bare råvarer, kærlighed og en stor gryde. Det er sundt for sjælen.
Claus Holm putter grøntsager i gryden.
– Bare fyld gryden op med vinterens rodfrugter, danske æbler med røde kinder, blegselleri og hasselnødder, og du har et gudemåltid med hjerterne i flødesovs.

Han er født og opvokset i Vejle med en mor, der arbejdede på en tyggegummifabrik og en far, der arbejdede på et spinderi om natten.

– Vi spiste ved et bord med voksdug. Far fik først og måtte tage to frikadeller, og vi andre fik en hver, og så spiste man kartofler og grøntsager for resten. Men vi var glade og mætte, sagde tak for mad og tog af bordet og ordnede opvasken.

Claus’ far døde, da han var 10 år, og det efterlod Claus med en kæmpe sorg, som gjorde ham rodløs og søgende. Som 15-årig kom han i kokkelære, og resten er historie.

Artiklen fortsætter under billederne...

På billedet ses retten i en gryde på komfuret.
Holms version af Hjerter i flødesovs med møre hjerter, masser af urter, smag og cremet fløde. Den kan også laves i en laktosefri version.
På billedet ses retten i en gryde på bålet.
Lammekølle over bål er en af Holms nemmeste opskrifter. Kom en lammekølle i en gryde med forskellige krydderurter og lidt rodfrugter, to løg i kvarte, et helt hvidløg og dæk det med vand. Lad det snurre i fire timer uden at koge tør.

Spis mere indmad

HER&NU kigger indenfor hos Claus Holm i Svendborg, hvor bålet knitrer i haven, og en gryde simrer på komfuret og sender en vidunderlig duft rundt i det lavloftede hus.

Claus’ hustru, Anne, er på job, og katten Geo er ude på eventyr, men den fireårige Berner Sennen, Otto, spankulerer rundt og inhalerer duften fra komfuret.

– Jeg vil gerne slå et slag for, at vi spiser noget mere indmad, for det er supersundt, smager godt med masser af saft og kraft og er en billig spise. Hjerterne kan være både fra gris og kalv, det vælger man selv, siger Claus Holm, mens hjerterne simrer færdig i den cremede sovs. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Claus' hund Berner Sennen Otto venter troligt på at smage et stykke lam, mens Claus rækker et stykke ud til ham
Claus' Berner Sennen Otto venter troligt på at smage et stykke lam, og når snuden er næsten i højde med skærebrædtet, er det svært ikke at tigge.

Han har også en lammekølle i gang i en gryde over bålet – meget nemt med få ingredienser.

– Lam er en gudespise og efter fire timers kærlighed i en gryde med rodfrugter, løg, hvidløg og urter, jeg bruger rosmarin, så er det så mørt, at det kan tygges med øjenbrynene, siger Claus og lader kniven glide gennem det møre kød fuldt af saft, kraft og kærlighed.

Kogebogen ligger på en bænk
Claus Holms nye kogebog "Simremad"

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.