Komiker og tv-vært Lasse Rimmer, 53, og influencer Line Hoffmeyer, 33, har været sammen i otte år og har i den periode også været gået fra hinanden to gange.
LÆS OGSÅ: Et særligt møde på Smukfest fik Peter Mygind til at mindes sin mor
Artiklen fortsætter under videoen:
Parterne har begge delt åbent om deres kærlighedsrejse. Blandt andet har Line Hoffmeyer dykket ned i forholdet til den 20 år ældre tv-vært i bogen "Så længe mit hjerte slår".
I dag kører forholdet på skinner, og det skyldes blandt andet én ting, som parret er blevet bedre til. Det deler TV 2-stjernen, da vi møder ham til dette års Smukfest.
– Jeg tror, der er to veje, når man er sammen i mange år. Enten forstærker man dårlige mønstre og får ikke behandlet de ting, som den ene part føler, de måske mangler fra den anden. Den anden mulighed kræver en indsats fra begge to. Det er hele tiden at finde ud af, hvordan kan jeg gøre noget bedre, siger Lasse Rimmer, der også deler, hvad han og Line konkret er blevet bedre til i deres forhold:
– Det handler først og fremmest om at lytte mere end at tale, og guderne skal vide, at det er en udfordring for mig, men det synes jeg, vi er rigtig gode til, siger han.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Sussi og Steen vilde i varmen
Helt banalt
For Lasse er det dog vigtigt ikke at reducere hemmeligheden bag et lykkeligt forhold til én ting, men det at lytte er noget, som har gjort en stor forskel for hans eget parforhold.
– Det har været vigtigt for os hele tiden at blive bedre til at lytte – frem for at have et behov for at blive hørt. Og det, tror jeg, gælder alle parter, og jeg tror også, det havde hjulpet mig tidligere i livet, hvis jeg havde lært det før, siger han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Stine Schmeichels vilde handel: Luksus til 38 millioner
– Det er så banalt, men det er ikke så nemt at gøre, men når man først finder ud af, hvordan man gør, så går det bedre, afslutter han.