-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
Kandiskur og nyt album: Det virker
I TV 2-programmet ”Kandiskuren” kæmper Johnny Hansen fra Kandis sammen med sine fans for en sundere fremtid og et liv med færre kilo, mindre stress og bedre vaner.
"Velkommen til Kandiskuren, vil du med på turen. Så hop ombord, vi hepper i kor” synger Johnny Hansen på Kandis’ nye album, ”Kandis 23”, og det var der en flok af hans fans, som gjorde.
Det kan være sin sag at skulle dele med hele Danmark på tv, at man gerne vil tabe sig. Men Johnny Hansen er vant til at dele det meste fra sit liv med sine fans, så det var ikke mærkeligt at spørge dem, om de ville tabe sig sammen med ham i TV 2-programmet ”Kandiskuren”.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Gitte, min kone, siger mange gode ting, men ligesom mange andre mænd, så siger jeg bare ”Ja, ja, lille skat, det skal vi have kigget på en dag”. Men da jeg sad over for overlæge og professor Bente Klarlund i hvid kittel med dybe panderynker, som kiggede mig ind i øjnene og sagde: ”Det står skidt til. Hvis du vil opleve både dine børn og dine børnebørn og blive gammel, så skal du virkelig til at gøre noget nu”, så kom jeg i gang, fortæller 60-årige Johnny Hansen, som fik idéen til Kandiskuren sammen med Bente Klarlund.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas afslører ny kæreste
Artiklen fortsætter under billedet:
Da Johnny skød Kandiskuren i gang med Bente, fire fans på bootcamp og 200 fans online, vejede han 118,2 kg. Både Johnny og Karina tager blodtrykssænkende medicin og har søvnapnø.
– Før jeg gik i gang, så spiste jeg aldrig noget før frokost, og så to-tre portioner af aftensmaden. Og så tog jeg resten af rødvinen og en skål slik med hen i sofaen. Med den nye livsstil er der ikke noget, der er forbudt, men jeg prøver at lagre i baghovedet at tage de rigtige valg. Jeg spiser efter Sense-princippet med to håndfulde grønsager, en håndfuld kulhydrater, en håndfuld protein, og så lidt fedtstof. Og så er jeg begyndt at motionere mere.
Artiklen fortsætter under billedet:
De rigtige valg
51-årige Karina Christiansen fra Vinderup har fulgt Kandis og Johnny Hansen, helt fra de var i 20’erne, og hun vidste med det samme, at hun ville med Johnny på kur. Hun har været besværet af sin vægt i mange år og har en hjertesygdom at slås med.
– Hjemme ved os har jeg hørt på drillerier som ”Nå, det kan mor nok ikke, det er hun for tyk til”, eller ”hun skal nok have dobbeltæde i flyveren”. Jeg har siddet på et hotelværelse i New York, mens min familie var ude at se byen. Så jeg tænkte, ”hvis Johnny kan, så kan jeg også”. Og ligesom jeg skal, så skal Johnny jo også passe på sig selv, fortæller Karina, som har tre børn sammen med sin mand.
Artiklen fortsætter under billedet:
Nu går hun lange ture hver dag og spiser meget mindre.Johnny tilføjer:
– Det er jo ikke en slankekur, men en livsstilsændring. For mig handler det om at drosle ned for arbejdet, lidt færre koncerter og lidt mindre administrativt arbejde. Jeg har sovet megadårligt og været megastresset. Nu er jeg nede på 108 kg, og jeg går i fitnesscenter med Nicklas, min søn, og så går jeg lange ture. Alting er bare meget nemmere, når man er mindre. Og jeg skal ned på 100 kg.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.