Mads Steffensen på Roskilde Festical 2026.

Mads Steffensen om pinlig bommert: “Det kunne være endt frygteligt”

I dag ser radioværten dog tilbage på episoden med et grin.

logo herognu HER&NU HN

Radiovært Mads Steffensen, 56, har efterhånden samlet en del "Roskilde Festival"-minder sammen gennem årene. 

Men ét skiller sig særligt ud - og det kunne være endt noget mere dramatisk.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Jeg kan huske, at der var et år, hvor jeg var herude med min ven Jesper. Vi skulle mødes med nogle venner og sove i telt sammen, men vi kunne ikke finde det skide telt, fortæller "Mads og A-holdet"-værten til HER&NU.

Efter lang tids jagt mente de pludselig, at de havde fundet frem.

– På vej hjem går vi forbi et telt, hvor der bare ligger nogle luftmadrasser derinde, og så tænker vi: "Det var sgu nok det telt."

Det var det bare ikke.

– Der kom heldigvis ikke nogen. Det endte på ingen måder dramatisk, men det kunne være endt frygteligt, siger han med et grin.

I dag er Mads Steffensen stadig fast gæst på Roskilde Festival, men campinglivet har han overladt til næste generation.

– I gamle dage lå jeg selv ude i campen, men nu ligger min yngste søn (Corfitz, red.) herude. 

Og årets festival har ifølge radioværten budt på lidt af hvert.

– De må jo klare sig selv. Det har været hårdt i år for dem. De har haft både hedebølge og pisregn. De får hele pivtøjet.