Smilende person taler med deltager iført flerfarvet pride-flag ved udendørs parade
Mette Frederiksen til Pride

Mette Frederiksen om Pride: Jeg har deres ryg

Statsministeren er ikke i tvivl om, hvorfor Pride er vigtig, og hvorfor hun ikke vil gå glip af det.

logo herognu HER&NU HN


Med glitrende kinder og et stort smil indtog den danske statsminister, Mette Federiksen, årets Pride Parade i København. Klokken 13.00 åbnede hun paraden med et konfettirør.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Mette Frederiksen åbner paraden.

Og statsministeren var ikke et sekund i tvivl om, hvorfor det er vigtigt for hende at deltage i og bakke op om Pride år efter år.

- Det betyder rigtig meget, jeg synes altid det er vigtigt ganske enkelt for at fejre kærligheden og for at vise alle seksuelle minoriteter i Danmark, at jeg har deres ryg som landets statsminister, fastslår hun overfor HER&NU.

Under årets Pride i Berlin skete der som bekendt et attentat, hvor en bil kørte ind i en menneskemængde og dræbte én, mens 29 andre blev såret. Men netop sådanne angreb gør det kun vigtigere at bakke op om Priden, mener statsministeren.

- Der er det her jo også en lejlighed for at sige, at vi kommer aldrig nogensinde til at nogle religiøse mørkemænd skal bestemme over andres kærlighed, lyder det fra Mette Frederiksen.

I dagens anledning var hun iklædt guld støvler og havde glimmer på sine kinder, men hun måtte indrømme, at hun nok ikke var blandt de mest farverige.

- Der er helt sikkert nogle, der er festligere klædt, så kommer jeg lidt glimmer på kinderne, lød det fra Mette Frederiksen.

Efter at have skudt paraden i gang bevægede Mette Frederiksen sig hen til en del af kollegaerne fra Borgen, som også var mødt op for at vise deres støtte til årets Pride. Her var blandt andet Nicolai Wammen og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen var iført guld støvler til årets Pride
Mette Frederiksen til Pride