Amalie Dollerup, Peter Mygind, Laus Høybye og flere går sammen i protest: Kræver fair vilkår

Amalie Dollerup, Peter Mygind, Laus Høybye og flere går sammen i protest: Kræver fair vilkår

Danske kunstnere står sammen i ny støttesang: Et humoristisk, men alvorligt opråb for fair vilkår i det kreative Danmark.

logo herognu HER&NU HN

Et stjernespækket hold af danske skuespillere og kunstnere er gået sammen om støttesangen "Sammen som solister" - en humoristisk og selvironisk sang med en musikvideo til hvad, der ved første øjekast og lytning, virker som en hyldest til fællesskabet i dansk underholdning. 

Men bag de muntre toner gemmer sig også et mere alvorligt budskab om rettigheder, betaling og overlevelse i det kreative Danmark. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Initiativet er skabt i samarbejde med Dansk Skuespillerforbund, og blandt de medvirkende finder man navne som Peter Mygind, Amalie Dollerup, Ditte Hansen, Jakob Fauerby, Laus Høybye, May Simón Liftschitz og mange andre. 

En alvorlig konflikt bag sangen

Baggrunden for støttesangen er en aktuel og betændt rettighedskonflikt på tv-markedet. 

YouSee valgte i marts 2024 at opsige alle aftaler om betaling til rettighedshaverne for det indhold, de bruger i deres tv-pakker - og samtidig kræve mere end 70 procent reduktion i betaling. Det betyder, at skuespillere, musikere, journalister og fotografer risikerer at miste betaling for deres arbejde; betaling, de normalt modtager, når deres indhold bliver brugt i tv-pakker. 

Konflikten vagte opsigt i det kreative miljø, og derfor gæstede skuespillerne, Jakob Fauerby og Laus Høybye - kendt fra satiregruppen "Platt-Form" - i "Go' morgen Danmark" på TV 2 for at tale åbent om sagen.

— Vi har en stor tv-distributør, som ikke anerkender de spilleregler, vi har aftalt herhjemme i Danmark. Det er vigtigt, slår Laus fast, mens Jakob tilføjer: 

— Det kan udvikle sig til et demokratisk problem. Sådan nogle som os arbejder billigt, vi har risikoen sammen og bliver din success bevist, får vi en del af overskuddet. Hvis vi skal have en masse god dansk indhold fremadrettet, så skal man betale for det. Og for at sikre dansk indhold, som er vigtigst for os allesammen, skal den danske model fungerer, og det er det, som Yousee underminerer. 

YouSee har i stedet for at forhandle en ny aftale, valgt at føre sagen videre til Sø- og Handelsretten, hvilket ifølge Jakob Fauerby kan betyde en langstrakt retssag, hvor kunstnere kan vente op til 10 år på en afgørelse.

— Det er en måde at skubbe det ud. Der er ikke nogen, der gider at høre kunstnere sidde og skabe sig. Men at en kæmpe spiller (Red., YouSee) opfører sig sådan her, er simpelthen så tarveligt. Kunstnere er heller ikke særligt rige, fortæller Jakob Fauerby og Laus supplerer:

— Det er ikke kun Jakob og jeg, men en lang række af fagfolk, da mange arbejder freelance og er afhængig af den indtægt, hvis noget bliver en stor success.

Fauerby og Høybye understreger, at det ikke blot handler om penge, men også om at bevare dansk kultur og fælles referencerammer. 

— Hvis ikke vi har danske film og godt dansk tv, så har vi ikke de fælles referencerammer, vi kan spejle os i. Vi kan ikke forvente at Netflix spejler os, siger Jakob og vil med støttesangen og musikvideoen gøre opmærksom på, at man som forbruger kan føre en forskel. 

Du kan se den stjernespækket musikvideo herunder:

Spil på ALT.dk