-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Stig Rossen drømmer om en særlig rolle som skuespiller
Stig Rossen er kendt for sine sange og musicals, men nu vil han gerne lave mere skuespil, da han også er uddannet skuespiller.
Stig Rossen har i en alder af 63 år besluttet sig for at skifte vognbane, for hvor han tidligere har kørt mod ny musik og nye musicalroller, så ønsker han at køre i en retning mod skuespil.
- Nu skal jeg til at være skuespiller i stedet for alt det musical, så jeg tænkte, jeg hellere måtte begynde at gå til de her events og møde folk i branchen, fortalte Stig søndag aften, da han trådte ind på den røde løber til Lauritzen-prisen i Skuespilhuset.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz har solgt huset: Gik ned i pris
Artiklen fortsætter under videoen.
Ifølge Stig går det langsomt med, at folk får øjnene op for, at han er andet end sanger og musicalstjerne.
- Jeg har måske en lille smule fat i en DR-serie, men jeg kan ikke sige så meget endnu, afslører Stig.
Stig er uddannet skuespiller i London, og han kan mærke, at de næste 20 år skal være med fokus på skuespil. Hvis han selv skal vælge, har han et stort ønske om særligt én rolle.
- Jeg vil gerne spille den stærke karakter-rolle - gerne skurk, som ikke er skrevet endnu. Lidt som man gjorde i "Nattevagten", hvor Ulf Pilgaard spillede morderen - sådan noget gad jeg godt, siger Stig og tilføjer:
- Jeg er kendt som sådan en sød og venlig fyr, og jeg vil gerne gå helt imod det og spille noget, som er virkelig grumt. Men lad os se, jeg tager det stille og roligt. Jeg er meget fortrøstningsfuld.
Ifølge Stig har han fuld opbakning til at skifte retning på hjemmefronten fra konen, Nina, der også er hans manager.
- Hun sagde lige med det samme, at det var en god idé, og det skulle jeg gøre, slutter Stig.