-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
-
Taler ud om ”Vild med dans”-brandert: Jeg prøvede at stoppe Janni
-
Janni Ree under kniven igen: Se forvandlingen her
-
Linse overraskede Janni: Viste sin kønsbehåring på storskærm
-
Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
-
Får Janni og Linse samme løn for nyt tv-program? Nu svarer de
-
Slikker sol med Jeppe i Mexico: Jannis badejern
-
Janni Ree og Linse Kessler er tilbage i nyt program
Trine Dyrholm om voldsom periode i sit liv: Ramt af depression og angst
Den prisbelønnede skuespiller kæmpede i tyverne med angst og depression, som hun til sidst kom i behandling for.
Hvad er dit totemdyr?
Det spørgsmål får den prisvindende skuespiller Trine Dyrholm i det nyeste afsnit af DR-hittet "En særlig samtale".
Artiklen fortsætter under videoen:
Selv mener reporteren fra TV Glad, at hun er som en leopard, men Dyrholm føler sig ofte nærmere som Bambi på glatis, forklarer hun.
– Jeg kan godt have en stor usikkerhed i livet, hvor man kan føle sig som Bambi på glatis, hvor jeg tænker: det her er ukendt land, forklarer Trine.
Det er startskuddet på en dyb samtale med skuespillerinden, som senere åbner op om en svær periode i sit liv, hvor hun var tynget af angst.
Faktisk i en sådan grad at det i en periode betød, at hun måtte trække sig fra en forestilling.
– Fra jeg var 27, der oplevede jeg i en årrække nogle voldsomme angstanfald. Det var jeg lidt bange for i starten. Så var jeg sådan lidt: Hvad er nu det for noget? Og så... Så endte det faktisk i en depression, og jeg var på medicin i et års tid og havde egentlig en god karriere sideløbende med, men jeg havde det ikke så godt inden i mig selv. Jeg havde det lidt svært, og det var meget slemt i slutningen af mine 20'ere, og det handler også om, at man samler til bunke med følelser, siger hun om perioden.
"Det var voldsomt"
Det var en periode i livet, Trine husker som vanskelig. Og selvom hun kom det til livs med behandlingen, så stiftede hun bekendskab med angsten endnu engang senere hen.
– Det var en lidt voldsom periode i mit liv, der kom igen lidt senere. Og jeg oplevede faktisk at lukke en forestilling, fordi jeg fik angst på scenen. Og det var lidt voldsomt for mig, siger hun og fortsætter:
– Det gik jo. Vi lukkede forestillingen, og jeg sidder her stadigvæk. Selvfølgelig har jeg også været igennem voldsomme ting i mit liv. Jeg har været heldig og dybt priviligeret med min karriere. Men der har også været indimellem perioder, hvor det har kokset inde i mig.
Dyrholm blev landskendt, da hun som 14-årig optrådte i Dansk Melodi Grand Prix med hittet "Danse i måneskin", som vandt en tredje plads.
Fra barnsben har hun begået sig på de skrå brædder og har modtaget ros og anerkendelse for sine skuespilpræstationer i både ind- og udland. Skuespilleren er nemlig også den mest prisbelønnede i dansk filmhistorie med sine syv Bodilpriser og ti Robertpriser.
"En særlig samtale" med Trine Dyrholm kan ses på DRTV allerede nu eller torsdag aften klokken 20.00 på DR1.