Helene iført en strikket vest.
Helene Bülow Jensen i 24-stjerners julekalender

Tilbudt plads i julekalender: Derfor blev Helene rasende

Der var dårlig stemning, da Helene Bülow Jensen først blev kontaktet angående en plads i 24-stjerners julekalender. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Hvis du har fulgt med på Helene Bülow Jensens sociale medier, så ved du, at hun er fortaler for mere diversitet i mediebilledet. 

LÆS OGSÅ: Lenny Pihls første jul i 15 år: Nu forklarer han den triste årsag

En af influencerens helt store kæpheste er, at personer med dværgvækst ikke bliver tilbudt så ensformige roller i tv-serier, film - og ej at forglemme - julekalendere.

Artiklen fortsætter under videoen:

Det fortæller hun i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet". 

– ­­Jeg har talt meget om på sociale medier, at jeg er træt af, at når folk på min højde medvirker i julekalendere, så bliver det sådan noget mystisk noget. Folk med dværgvækst får aldrig hovedrollen. De bliver tit nisser og sådan noget, forklarer Helene, som lige nu er aktuel i TV 2-programmet "24-stjerners julekalender". 

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat. 

Af den årsag blev hun først rasende, da en caster kontaktede hende med henblik på at deltage i julekalenderen. 

– Jeg var klar til at ringe og være rasende. Jeg troede, de ville caste mig til en nisserolle, så jeg var klar til at gå amok og pustede mig helt op, da jeg ringede tilbage til casteren, siger Helene med et grin. 

Hendes bange anelser blev dog hurtigt gjort til skamme. 

– Da jeg så fik at vide, at det var 24-stjerners julekalender, så sagde jeg selvfølgelig, at det ville jeg vildt gerne, deler hun. 

Du kan høre resten af podcasten med Helene Bülow Jensen og Philip May lige her, eller hvor du normalt hører dine podcasts.