Myterne er mange: Her er juletræets historie

”Men mor; jeg får jo ondt i maven, hvis jeg skal spise træet!" 

Gitte Behr, 55, smiler ved mindet om dengang, hendes datter var så lille, at hun tog det helt bogstaveligt, at træet først skal vises og siden spises. Som museumsinspektør på Frilandsmuseet Hjerl Hede syd for Skive, har Gitte Behr dykket ned i julen og dens skikke gennem tiden, og der er jo en god grund til, at vi synger om at spise træet:

LÆS OGSÅ

Mine svigerforældre nægter at ændre deres juletraditioner, så vores barn kan være med

Selvom parret har et barn på to år, vil svigerforældrene spise klokken 21 og åbne gaverne omkring midnat. Se, hvad familieterapeut Stine Hagen svarer den fortvivlede forælder.

– Det ældste julepynt er æbler, nødder og sukkerfigurer. Herefter kommer kræmmerhuse med godter inspireret af kræmmernes indpakning af slik i kræmmerhuse. I begyndelsen blev de hængt direkte på træet. Siden kom æbler, kagefigurer og andet sukkergodt, som dengang var forbeholdt julen, forklarer hun.

Gitte Behr julepynter hvert år stuerne på Hjerl Hede og fortæller, at der er stor forskel på borgerskabets og de fattiges jul.

– Juletræsjulen er borgerskabets fest. Juletræet kom til købstæderne i begyndelsen af 1800-tallet, men først op i 1900-tallet var det en skik i de fleste danske hjem. Grantræet skulle dengang importeres, og det var kun få, der havde råd til det. Man ved, at skikken med at sætte et træ ind i stuen og pynte det kommer fra Tyskland, men ikke hvorfor, siger Gitte.

LÆS OGSÅ

Da Eva Ravnbøl serverede julemad, gjorde hendes svigermor det utænkelige

Det var svært for unge Eva Ravnbøl at vænne sig til sin italienske svigerfamilies jul, men i dag forsøger hun at mikse de forskellige traditioner i juletiden.

Det glade træ

En af fortællingerne om træet i stuen er, at den tyske munk Martin Luther en stjerneklar frostnat i 1536 oplevede, at himlens stjerner satte sig på et grantræ. Synet var så smukt, at han ville genskabe det derhjemme. En anden overlevering går på, at Jesu fødsel vakte så stor glæde hos et træ, der stod tæt på, at det øjeblikkeligt satte blomster og frugter.

– Betlehemsstjernen i toppen, lysene og englene er kristne symboler, så det hænger sammen på den måde, men begge historier er myter, siger Gitte Behr.

Julen var en borgerlig idyl, flettet sammen af kristendom og nationalfølelse, og man overtog næsten de tyske skikke én-til-én. Indtil vi kom i krig med tyskerne i 1864 og tabte:

– Så kom der danske flag på juletræet, og julen blev næsten demonstrativt dansk i røde og hvide farver, fortæller museumsinspektøren.

I den genre finder vi også de flettede hjerter, som ofte er iført nationale farver. H. C. Andersen flettede et tilbage i 1861, men det var i gult og grønt papir og uden hank, så måske var hensigten ikke at hænge det på en gren, men hjerterne er et af de få, danske bidrag til juletræspynten og har spredt sig til vores nabolande.

LÆS OGSÅ

Mine svigerforældre inviterer til julemiddag, men opkræver betaling

Familieterapeuten forstår, at vedkommende reagerer, men har en klar opfordring. Få svaret her.

– Opskriften på en god, gammeldags jul blev gengivet i digte, fortællinger og sange. Vi kender H.C. Andersens "Grantræet" fra 1844, "Peters Jul" fra 1866 og "Højt fra træets grønne top", som er fra 1847/48, fortæller Gitte, der synes julen er mere end blot til pynt:

– For mig er det vigtigt at kende min historie – vores historie, og hvad jeg kommer af, og hvad jeg er skabt af. Julen fortæller om ikke at tage noget for givet og forstå, at vi er en del af noget. Traditioner er vigtige for mennesker, synes jeg.

Kåljuletræet var et kreativt alternativ til grantræet, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark og var svært at få i det skovløse land, som Danmark var i 1800-tallet. Træerne var fældet og brugt til brændsel eller byggematerialer, og træ var derfor dyrt. Så grønkål på en pind, pyntet med æbler, forgyldte nødder og sukkerkringler viser, hvordan juletræet tilpasses tidens og stedets ressourcer – og nogle steder slet ikke var et træ!

Kræmmerhuse er blandt vores ældste julepynt og er en efterligning af de kræmmerhuse, som kræmmerne rullede af avispapir. De blev hængt direkte på træet, og efterhånden som papirindustrien voksede, kunne man få farvestrålende papir og fortrykte klippeark til at lave sine egne kræmmerhuse. Røde lys var også meget almindelige.