Marian Midé, Mikkel Beha, Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på 'Vild med dans'
Marian Midé, Mikkel Beha, Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på "Vild med dans"

Familien stod klar med kram til Alfred: "En kæmpe lettelse"

Se den søde video af familiens reaktion efter kameraerne slukkede.

logo herognu HER&NU HN

Der var både kærlighed og lettelse hos Alfred Midé Erichsens familie, efter han havde haft sin debut på hele Danmarks dansegulv til fredagens premiere på "Vild med dans". 

Her blev der givet kram på kryds og tværs, da den stolte familie kunne lykønske Alfred med den flotte dans. Se videoen herunder.

Artiklen fortsætter under videoen...

Alfred lagde da også mærke til familien undervejs i showet, da han stod på trappen og var klar til at indtage dansegulvet. De sad nemlig lige ved siden af. Det fortalte han, da HER&NU mødte ham efter programmet.

Her kunne han også dele, at han godt har kunne mærke opbakningen fra familien.

– De synes, det er totalt sejt, at man giver det skuddet og stiller sig ud på gulvet og gør sit bedste. Så er det irrelevant, hvordan det går.

En kæmpe lettelse

Forinden showet lød det fra forældrene Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé Andersen, at hele familien var meget nervøse på sønnens vegne, men der var ingen grund til bekymring.

Det fortalte en lettet Mikkel, da HER&NU mødte ham på dansegulvet efter programmet.

– Det var en kæmpe lettelse på den gode måde. Jeg har simpelthen været så nervøs. Det var ligesom at sende ham ud i et oprørsk hav fyldt med vilde hajer. Så det var kæmpe en lettelse at se den unge mand glide rundt med sin skønne partner, lød det fra den stolte far, der var meget tilfreds med sønnens dans.

– Jeg tror, han glemte nogle trin, men det kunne jeg ikke se.

Artiklen fortsætter under interviewet med Mikkel Beha...

Familiens dansemus

Det er ingen hemmelighed, at resten af familien også har fået tilbuddet om at medvirke i danseprogrammet, men de har takket nej – og har altså sendt den yngste af brødrene afsted, da de mener, han er den bedste danser.

– Han er meget mere modig end jeg er. Og jeg kunne også hilse og sige fra hans brødre, at de har været nervøse, fortalte Mikkel.

Det kommer da heller ikke bag på den 59-årige far til tre, at den danseglade Alfred har takket ja til udfordringen.

– Alfred er altid den første på dansegulvet. Vi holder mange fester sammen på tværs af generationer, og alle vores venner elsker, når Alfred er der, for han åbner dansegulvet, og han kan bare svinge nogle damer rundt, fortalte han og tilføjede med et grin, at Alfreds nye dansetrin får ham til at overgå resten af familien med længder.

– Nu er vi andre sat på bænken. Nu køber man dansekort til Alfred til festerne fremover.

Se billederne herunder:

Mikkel Beha og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på 'Vild med dans'
Mikkel Beha og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på "Vild med dans"
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på 'Vild med dans'
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på "Vild med dans"
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på 'Vild med dans'
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på "Vild med dans"
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på 'Vild med dans'
Alfred Midé og Madeleine Holbek Boldsen til premieren på "Vild med dans"