2025-10-07 COPENHAGEN DENMARK Royal Danish Family The Royal Couple, King Frederik and Queen Mary, Queen Margrethe and Princess Benedikte are present at the opening of the Folketing in Christiansborg Palace, Copenhagen. PICTURE: The royals arrive. King Frederik with his mother Queen Margrethe. PHOTO: Stefan Lindblom/TT code 20116
Kong Frederik og dronning Margrethe.

Frederik og Margrethes gensynsglæde: Kys på trappen

Ved Folketingets åbning var gensynsglæden ikke til at tage fejl af mellem den kongelige familie.

logo herognu HER&NU HN

For første gang stod dronning Margrethe, 85, på Store Trappe foran Folketinget og ventede på kong Frederik, 57, og dronning Mary, 53.

Indtil abdikationen var det hende, der som statsoverhoved ankom til Rigsdagsgården som den sidste, for at blive modtaget af Folketingets formand og den kongelige familie. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Sidste år måtte hun dog melde afbud til åbningen efter et frygteligt fald på en af Fredensborgs trapper, hvor hun efterfølgende måtte indlægges på Rigshospitalet med en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd.

Folketingets åbning 2025: Kongefamilien ankommer, Kong Frederik, Kongefamilie, Kongefamilien
Det var et varmt gensyn mellem mor og søn.

Dronning Margrethe ankom kort efter prinsesse Benedikte, 81, og sammen stod de klar, da kongeparrets sorte Rolls-Royce Silver Wraith, kendt som Store Krone, kørte op foran trappen.

Derfor nejer de ikke

Som kronprinsesse nejede Mary dybt for dronning Margrethe, men det gør hun ikke længere, nu hvor hun også er dronning.

Nu hilser de ligeværdigt på hinanden i officielle sammenhænge.

Og prinsesse Benedikte har aldrig nejet for dronning Mary. Dels fordi hun er dronningens søster, og dels fordi hun er 28 år ældre end dronning Mary, så har man altid valgt at se bort fra den gestus selv om protokollen foreskriver, at man bukker eller nejer for dem med højere rang og placering.

COPENHAGEN, DENMARK - OCTOBER 7: (L-R) Queen Mary of Denmark, Queen Margrethe of Denmark and King Frederik X attend the Parliament Opening at Christiansborg Palace on October 7, 2025 in Copenhagen, Denmark. (Photo by Martin Sylvest Andersen/Getty Images)
De to dronninger hilste også kærligt på hinanden.

Og smilet var meget stort hos den stolte mor, der med kys på kinden sagde goddag til sin ældste søn, som hun nyder at opleve i rollen som konge. Også dronning Mary fik en hjertelig velkomst med kindkys.

Kongen hilste på Søren Gade.
Kongen tog et langt skridt fra Store Krone hen til Folketingets formand, Søren Gade, 62, der stod klar med blomster til dronningen. Buketten, der var med roser og orkider, var også lavet i mindre udgaver, som dronning Margrethe og prinsesse Benedikte havde fået.

Kongefamilien måtte desværre undvære kronprins Christian, 20, på demokratiets store dag.

Selv om han lige har taget en lang tørn som regent, valgte han at blive i Slagelse og fokusere på sin militære uddannelse hos Gardehusarregimentet.

Dronning Margrethe var i et mørkegrønt ternet sæt fra Luisa Spagnoli og med en taske, der også var fra det fra italienske mærke. Og så bar hun en broche i guld med safirer og brillanter, som er et arvestykke fra dronning Ingrid. Prinesse Benedikte var i en bordeaux nederdel, en pastelfarvet jakke og en skøn hat fra Mathilde Førster.
Dronning Margrethe var i et mørkegrønt ternet sæt fra Luisa Spagnoli og med en taske, der også var fra det fra italienske mærke. Og så bar hun en broche i guld med safirer og brillanter, som er et arvestykke fra dronning Ingrid. Prinesse Benedikte var i en bordeaux nederdel, en pastelfarvet jakke og en skøn hat fra Mathilde Førster.
Dronningen havde valgt sin mørkeblå jakke fra Scanlan Theodore, den cremefarvede nederdel fra Lunatica Milano og hårpynt fra britiske Jane Taylor.
Dronningen havde valgt sin mørkeblå jakke fra Scanlan Theodore, den cremefarvede nederdel fra Lunatica Milano og hårpynt fra britiske Jane Taylor.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

HER&NU-forsidebillede uge 42
HER&NU-forsidebillede uge 42