Dronning Mary, 54, havde
sin telefon med, så hun kunne betale med MobilePay.
Dronning Mary, 54, havde også sin telefon med, så hun kunne betale med MobilePay.

Sød tradition: Dronning Mary går i Ingrids fodspor

Dronning Mary skrev sig ind i en historisk tradition for Børnehjælpsdagens velgørende lotteri. 

logo herognu HER&NU HN

Dronning Mary inviterede sidste fredag to unge lodsælgere indenfor i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg for at købe årets første lodder i Lillebror Lotteriet. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Dermed skrev majestæten sig ind i en historisk tradition for Børnehjælpsdagens velgørende lotteri, der blev grundlagt i 1926. I 1975 modtog dronning Ingrid årets første Lillebrorlod, og i 1982 fik dronning Margrethe II et lod af en anden ung spejder. 

Ved 100-års jubilæumsbesøget på Amalienborg var det Oskar Birkholm, 10, fra KFUM-spejderne Borggruppen på Nørrebro og Caroline Linde Elmgreen, 13, fra Taastrup Håndbold Klub, der repræsenterede de tusindvis af børn og unge over hele landet, som i år har meldt sig som lodsælgere. 

– Jeg er rigtig stolt af, at jeg fik lov at komme på besøg hos dronningen, som har købt årets første lodsedler af mig, sagde Oskar, der i dagens anledning bar fuld spejderuniform. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Dronning Ingrid var
i 52 år protektor for
Børnehjælpsdagen,
og siden 2005 har
dronning Mary haft
den vigtige rolle.
Dronning Ingrid var i 52 år protektor for Børnehjælpsdagen, og siden 2005 har dronning Mary haft den vigtige rolle.

Overskuddet går til anbragte børn og unge, mens de skoleklasser, klubber og foreninger, der deltager i lodsalget, tjener midler til egne aktiviteter. 

Sidste år deltog omkring 18.000 børn og unge i lodsalget under mottoet ”Børn hjælper børn”. 

– Vi sælger lodder for at tjene penge til vores fællesskab, men det betyder også meget, at vi hjælper andre børn. At stå her ved Kongehuset i dag på 100-års jubilæet er meget særligt, lød det begejstret fra Caroline Linde Elmgreen. 

Lodderne sælges frem til onsdag den 24. juni.

Dronning Margrethe tog
også imod en ung lodsælger i 1982.
Dronning Margrethe tog også imod en ung lodsælger i 1982.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

På forsiden ses kong Frederik i Grønland, Josefine Høgh, Lasse Sjørslev, Janni Ree og mange flere kendte
HER&NU-forside uge 9