chokoladekage med after eight
Foto: Betina Hastoft Skøn kage med en fin smag af mint fra After Eight chokoladen...

After Eight kage

Skøn chokoladekage med en lækker smag af mint fra de fine After Eight chokolader. Se her, hvordan du bager en After Eight kage...

printer Print
clock 45 minutter
plate 8-10 personer

200 g blødt smør
1 dl mælk
15 stykker After Eight
250 g sukker
korn af 1 stang vanilje eller 1½ tsk. vaniljesukker
4 æg
200 g hvedemel
2 spsk. kakaopulver
¼ tsk. salt
¾ tsk. bagepulver

Pynt: lidt sigtet flormelis

Sådan bager du After Eight kage

  1. Smelt smørret i en gryde sammen med mælken. Tag gryden fra varmen. Kom After Eight i, og smelt dem med. Rør sukker og vaniljekorn i. Køl det af, til det er lunkent.
  2. Pisk et æg ad gangen i. Rør hvedemel blandet med kakaopulver, salt og bagepulver i.
  3. Kom dejen i en bradepande foret med bagepapir ca. 22 x 22 cm. Bag kagen ca. 45 min. ved 175 gr. Stik et spyd i kagen, er der rå dej på, skal kagen bage lidt længere. Afkøl kagen.
  4. Pynt kagen med et drys sigtet flormelis.
  5. Tip Du kan også pynte denne kage med chokoladetopping - se boks nederst.

    PRØV OGSÅ: After Eight-brownies

Nem chokoladetopping

50 g blødt smør
½ dl vand
150 g mælkechokolade
200 g flormelis

Sådan laver du nem chokoladetopping:

  1. Smelt smørret i vand i en gryde.
  2. Sluk for varmen, og rør hakket mælkechokolade i, til det er smeltet.
  3. Rør flormelis i.
Se, hvad vi ellers skriver om: Chokoladekage, Kage og Bageopskrifter