SPONSORERET indhold
Appelsinfromage med sprød nougat
En dejlig luftig appelsinfromage er den perfekte dessert på denne årstid.
6 personer
Ingredienser
5 blade husblas
2 bægre past. æggeblommer
100 g sukker
2 tsk. revet usprøjtet appelsinskal
1½ dl appelsinsaft
2 bægre past. æggehvider
3 dl piskefløde
Pynt:
1 dl piskefløde
usprøjtet appelsinskal
frisk mynte
sprød nougat
100 g hakkede mandler
100 g sukker
- Sæt husblassen i blød i koldt vand 10 min.
- Pisk æggeblommer og sukker godt til det er cremet, og tilsæt revet appelsinskal og 1 dl af appelsinsaften.
- Tag husblassen op med det vand, der hænger ved bladene, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Lad den køle af, til den er fingervarm. Rør ½ dl appelsinsaft i. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens der røres.
- Pisk æggehvider og fløde stift hver for sig. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, vender du først de piskede æggehvider, og derefter flødeskummet, forsigtigt i. Hæld fromagen i portionsglas eller dekorative kopper. Stil fromagen tildækket i køleskab ca. 4 timer.
- Pynt med flødeskum, appelsinskal, frisk mynte og sprød nougat.
- Sprød nougat: Rist mandlerne på en tør pande. Smelt sukkeret i en tykbundet gryde eller stålpande, til det er gyldent, og kom de lune mandler i. Smør massen ud på bagepapir.
- Når det er stivnet, knuses den med en kagerulle. Gem 6 lidt større stykker, som du kan pynte fromagerne med.