Chokoladepanforte
SPONSORERET indhold

Chokoladepanforte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
23. okt. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
(1 stk.)

Ingredienser

110 g hvedemel
2 spsk. kakaopulver
½ tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt ingefær
150 g tørrede figner, hakkede
85 g tørrede dadler, hakkede
125 g sultanas eller alm. rosiner
100 g kandiseret appelsin eller papaja eller bløde, tørrede abrikoser skåret i små tern
80 g mandler
80 g usaltede cashewnødder
150 g hasselnødder
150 g flydende honning
75 g sukker
75 g mørk farin
2 spsk. vand
100 g smeltet mørk chokolade (ca. 60 % kakaoindhold)
Pynt:
sigtet flormelis

  1. Hæld kogende vand over mandlerne, og lad dem ligge i vandet, til skindet løsner sig. Hæld dem i en sigte, og smut dem. Fordel mandlerne i en bradepande, bland cashewnødderne i, og stil dem på midterste ovnribbe i ca. 8 min. ved 200 gr. Afkøl og hak dem. Kom hasselnødderne i en bradepande, og stil dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 8 min. Gnid skallerne af i et rent klæde. Hak nødderne.
  2. Kom hvedemel, kakaopulver, kanel, ingefær og i en skål, der kan tåle varme. Bland figner, dadler, kandiseret appelsin, sultanas, mandler, cashewnødder og hasselnødder i.
  3. Kom honning, sukker, farin og vand i en gryde. Lad det småkoge 5 min. Hæld det i skålen med nødderne. Kom chokoladen i. Bland det hele godt sammen. Pas på, sukkermassen er meget varm.
  4. Smør en springform, 22 cm i diameter, og klip et stykke bagepapir til bunden. Klip strimler af bagepapir, der passer til formens sider, og for formen med papiret. Kom dejen i, og bag panforten ved 160 gr. i ca. 45 min. på midterste ovnribbe. Server den afkølede panforte skåret i meget tynde skiver.
  5. Pynt panforten med et drys flormelis.