Fastelavnsboller med creme og syltetøj
SPONSORERET indhold

Fastelavnsboller med creme og syltetøj

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

21. mar. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
20 stk.

Ingredienser

15 g gær
4 spsk. sukker
2 tsk. reven citronskal af en usprøjtet citron
1 dl mælk
1 æg
200 g blødt smør
400 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling

Kagecreme:
1 æggeblomme
¾ spsk. majsstivelse
1 dl sødmælk
¾ spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. smør

Desuden:
1 dl hindbærsyltetøj
glasur af 4 dl flormelis, 3 spsk. kakaopulver og ca. 4 spsk. kogende vand

  1. Rør gæren ud med sukkeret i en skål. Rør citronskal, mælk og æg i. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i. Tag dejen ud på bordet, og ælt med resten af melet. Lad dejen hæve et ikke for varmt sted i ca. 3 timer.
  2. Pisk æggeblommer, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål, og køl den helt
  3. Rul dejen ud, ca. 1½ cm tyk, og skær den ud i 20 firkanter. Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg, og sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på pladen. Lad bollerne efterhæve 15 min.
  4. Pensl bollerne med æg, og bag dem 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Rør glasuren sammen, og smør den på de afkølede boller.