Fastelavnsboller
SPONSORERET indhold

Fastelavnsboller med æblekompot

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Dejen er temmelig fed, så man skal regne med ekstra god hævetid for at få luftigt bagværk.

21. mar. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
12-14 stk.

Ingredienser

Fastelavnsboller

 

175 g smør
2 1/2 dl mælk
25 g gær
375 g mel
2 spsk. sukker
æggehvide til pensling
Fyld:
1 dl fast æble- eller sveskekompot eller 50 g smør rørt med 50 g sukker og 3 spsk. korender eller 1 dl kagecreme eller 75 g marcipan rørt med 1 spsk. æggehvide og 2 spsk. sukker
Pynt:
kanel og tesukker eller glasur af 2 dl flormelis, lidt vand og evt. farve

  1. Smelt smørret, tilsæt mælken, og lad det blive håndvarmt. Tilsæt smuldret gær, sukker og 250 g mel, og pisk det hele jævnt. Lad det hvile en lille times tid et lunt sted.
  2. Resten af melet tilsættes, og da dette er en gammel, gammel opskrift, skal dejen nu ”slås”, dvs. røres med meget kraftige tag med en ske, til den er blank. Det er en meget ”løs” dej, der skal behandles med let hånd.
  3. Dejen vendes ud på et meldrysset bord, drysses med mere mel og rulles forsigtigt ud til et rektangel, der måler ca. 35 x 45 cm. Sørg for hele tiden at løsne dejen fra bordet med en paletkniv.
  4. Skær dejen i firkanter (ca. 11 x 11 cm), og læg 1 tsk. af det valgte fyld på hver firkant. Luk hjørnerne ind over fyldet, klem dejen godt sammen, og form den til en bolle. Læg bollerne på pladen til efterhævning.
  5. Pensl forsigtigt med sammenpisket æggehvide, drys evt. med tesukker og stødt kanel, og bag bollerne ca. 12 min. ved 210 gr. De afkølede boller kan også pyntes med en stribe glasur.