grill
SPONSORERET indhold

Green mixed grill

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Blandede grønsager, stegt på grillen og serveret med lam, tomat-dip og herlige flade brød, som kan rulles om kød og grønt.

Af: Vikeke Lehn Foto: Maria Nielsen
16. aug. 2012 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

400 g magert lammekød
1 tsk olie
salt, peber
1 tsk oregano

Grillede grønsager
3-4 peberfrugter, gerne forskellige farver
3-4 løg
2 courgetter
2 tsk olivenolie
kviste af oregano

Tomat-dip med hvidløg & mynte
3-4 modne tomater
1-2 fed hvidløg
2 spsk mynteblade
2 tsk olivenolie
salt, peber
1 knsp sukker
4 arabiske brød

Sådan gør du:

Skær kødet i mindre tern og vend dem med olie, salt, peber og oregano. Flæk og udkern peberfrugterne − er de store, så del dem. Skær løgene i halve eller kvarte og courgetterne i tykke stave. Vend grønsagerne med olie, salt og peber. Grill dem, til de er møre, men stadig har bid.

Grill lammespyddene samtidig i ca. 8 minutter og vend dem jævnligt – ligesom grønsagerne. Del og udkern tomaterne. Blend eller hak tomatkødet fint med hvidløg og mynte og smag til med de øvrige ingredienser.

Server grønsagerne med de grillede spyd, tomat-dip og lune arabiske brød eller fuldkornstortillas.

Tip! Du kan forberede retten dagen i forvejen − og er du ikke til lam, så brug kylling.


Energi pr. person: 420 kcal, fedt 29%, protein 29%, kulhydrat 42%.


Husk at sætte træspyd , der skal bruges til grill, i en stor kande med koldt vand et par timer før brug.