Grillede spareribs
SPONSORERET indhold

Grillede spareribs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En god hjemmelavet barbecuesauce er hele hemmeligheden bag himmelsk grillmad, den er oven i købet nem at lave, og så kan den bruges på både kød og grønsager.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
18. jun. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

2 kg spareribs (svineribben) 
salt 
et par laurbærblade 
1 løg 
hele peberkorn

Barbecuesauce:
1 løg 
1 spsk. olie 
3 spsk. brun farin 
1 dl æbleeddike
3 dl tomatketchup 
3 spsk. worchestershire sauce
2 tsk. dijonsennep 
1 tsk. tabasco 
salt, peber

Tilbehør:
salat, flute og grillede majs

  1. Kog spareribsene ca. 1 time i letsaltet vand, gerne med et par laurbærblade, 1 overskåret løg og hele peberkorn. De skal simre stille og roligt og må endelig ikke bulderkoge.
  2. Til saucen skal du hakke løget. Svits det kort i olie i en gryde, og tilsæt de øvrige ingredienser. Kog saucen sammen ca. 5 min. Pensl noget af barbecuesaucen på de forkogte spareribs, og grill dem direkte på trækulsgrillen, til de er gyldne og lækre. Eller i ovnen ved 225 gr. i ca. 25-30 min.