Klassisk koldskål med græskarkerne-chrunch
Foto: Betina Hastoft

Klassisk koldskål med græskarkerne-chrunch

Koldskålen er klassisk, men det knasende tilbehør har vi fornyet og det smager fantastisk.

printer Print
plate 4 personer

Koldskål

4 pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre
1 dl sukker evt. lyst rørsukker
korn af 1 vaniljestang eller 2 tsk. vaniljesukker
4 spsk. citronsaft
1 l kærnemælk

Tilbehør:
Crunch med græskarkerner (se bokstekst), flødeskum af 2 dl piskefløde og sommerbær

Chrunch

1 dl ahornsirup
1 dl speltflager eller havregryn
50 g hakkede mandler
1 dl græskarkerner
3 spsk. sesamfrø

Sådan gør du

Koldskål:

  1. Pisk æggeblommerne cremede med sukker og vaniljekorn.
  2. Rør citronsaft og kærnemælk i.
  3. Stil koldskålen i køleskab en times tid. Server med chrunch, flødeskum og bær.

Chrunch:

  1. Varm sirup op på en pande. Kom speltflager, mandler, græskarkerner og sesamfrø i, og varm det hele sammen et par min., mens du vender rundt i det. Det skal blive gyldent. Pas på, det ikke brænder på.
  2. Fordel det på et stykke bagepapir på en bageplade. Lad det stivne. Kan opbevares i et tætsluttende glas en uges tid.
Se, hvad vi ellers skriver om: Koldskål og Tilbehør